Se, hvad stjernerne siger om EU-afstemning

fredag d. 4. december 2015 kl: 18. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Simon Kvamm er ikke bleg for at bekende politisk kulør.

Simon Kvamm er ikke bleg for at bekende politisk kulør. Foto: LANGE PER/Polfoto

Flere danske kendisser er tyet til tasterne for at lave sjov med torsdagens folkeafstemning på de sociale medier.

Ord som “retsforbehold”, “parallelaftale” og “suverænitetsafgivelse” giver ikke ligefrem associationer til underholdningsbranchen, men flere danske kendisser har fulgt valget tæt, og det er der kommet en række sjove kommentarer ud af.

Nephew er tilbage efter fire års pause: Det er ikke for huslejens skyld

Komikeren Geo var godt nok på det tabende hold efter afstemningen, men det lader ikke til, at han tager det alt for tungt.

– Stemte ja, og det lader til at blive et nej, og underligt nok har jeg sådan en følelse af “well, well, er der mere kaffe?”, skriver den sjove og til tider rablende Geo på Twitter med hashtagget “var forvirret”.

Og apropos det med at være på det tabende hold, så var radiovært Mads Steffensen ikke voldsomt imponeret over de politikere på ja-siden, der måtte love, at de ville respektere resultatet af afstemningen.

– Det er super, at politikerne siger, de respekterer vælgernes dom. Pænt af dem alligevel, skriver han ironisk på Twitter.

Musikerne er også med

Den danske skuespiller og musiker Nikolaj Steen afslører ikke, hvad han selv har stemt, men han fremmaner et noget dystert billede af valgresultatet, dog med et glimt i øjet og en slet skjult hentydning til ja-siden, der af nogle er blevet beskyldt for at køre en skræmmekampagne.

– Det ser ud til, at de pædofile terrorister vandt valget, skriver han kort og godt.

Sidst, men ikke mindst, deler Nephew-forsangeren Simon Kvamm sit råd til, hvordan man kan bestemme sig ved et svært politisk valg, selvom det vist nok er noget farvet af musikerens eget politiske ståsted.

Mads Steffensen sænker prisen på huset - igen

– Jeg er sgu i tvivl, men holder mig til min grundregel. Gør det modsatte af LA (Liberal Alliance, red.), skriver han på Twitter.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu