Se Turboweekend og Oh Land i ny musikvideo

fredag d. 31. juli 2015 kl: 16. 00 Af: Elo Christoffersen
 

X Factor: Popproducer og sangstjerne fuldender dommertrio

Tuborg Musik har fulgt Turboweekend og Oh Land bag scenen til Grøn Koncert 2015. Det har resulteret i den officielle musikvideo til deres nye fælles single, Slow, som fører dig helt tæt på kunstnerne – både foran og bag scenen.

Tidligere i juli udsendte Turboweekend og Oh Land sommersinglen Slow i forbindelse med deres fælles optræden på Grøn Koncert – nu er den officielle musikvideo klar. Musikvideoen giver et unikt indblik i, hvad der foregår bag scenetæppet inden den gode liveoptræden folder sig ud for publikum.

– Vi har fået et kamerahold til at følge os rundt på Grøn Koncert for at fange noget af den fantastiske stemning både på scenen og bag scenen. Det er et sneak peak ind i nerver, forberedelse og forløsning. Kort sagt: Livet som turnerende musiker, fortæller Silas Bjerregaard, forsanger i Turboweekend.

Samtidig viser den, hvad der kan opstå når to kunstnere sættes sammen, og det er helt i tråd med Tuborg Musiks ønske om at skabe nye traditioner og muligheder for livekulturen i Danmark – til glæde for både publikum og musikere.

– Vi vil gerne være med til at vise danskerne, hvad der sker forud for den gode oplevelse – og hvad der kan ske, når vi giver nye muligheder for livekulturen, som f.eks. de musikalske møder, Tuborg og Muskelsvindfonden inviterede til på Grøn Koncert, fortæller Malin Gardeström, senior brand manager for Tuborg. Hun uddyber:

Nyt ansigt i X Factor-dommerpanel

– Vi følger Turboweekend og Oh Land, når de står op om morgenen, spiser morgenmad og øver. Når de kører afsted i tourbussen, hænger ud backstage, klæder om, lægger makeup, og når de mødes bag scenen og samles inden det hele kulminerer med koncerten foran tusindvis af glade publikummer.

Se musikvideoen øverst i artiklen…

Del din kommentar

Forsiden lige nu