Se videoen: Dansk landsholdsstjerne i spektakulært frieri

tirsdag d. 28. august 2018 kl: 14. 45 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
EM herrehåndbold i Kroatien
Håndboldstjernen Mads Mensah Larsen skal giftes med sin kæreste. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

Håndboldstjernen Mads Mensah friede til sin kæreste på en ret speciel måde.

Man må formode, at den danske håndboldstjerne Mads Mensah Larsen havde en af de bedre dage i sit liv i søndags.

Ikke nok med at hans klub Rhein Neckar Löwen vandt sin første kamp i sæsonen, så fik han også ja fra sin kæreste Line Bødker Nielsen, da han friede til hende.

Kærestens ja har formentlig udløst en vis lettelse hos Mads Mensah, da frieriet skete på ret spektakulær vis.

Håndboldstjernen bad nemlig kæresten gifte sig med ham midt på banen umiddelbart efter sin klubs kamp, hvor der stadig var mange tilskuere, der overværede optrinnet.

Ville gøre noget særligt

Og det var netop ønsket om at gøre noget ekstraordinært, der fik Mads Mensah til at fri, som han gjorde.

– Jeg ønskede at gøre noget særligt, som hun aldrig vil glemme. Hun sagde ja, sagde danskeren efterfølgende til det tyske medie Mannheim24.de.

Nedenfor kan du se en video af det spektakulære frieri.


Del din kommentar

Forsiden lige nu