Se videoen: Obama imiterer Beyoncé

torsdag d. 21. juli 2016 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
obama
Denne gang er Michelle Obama med i bilen, og hun afslører et par hemmeligheder om sit liv i Det Hvide Hus. Se videoen under artiklen. Foto: Youtube.

USA's førstedame medvirker i den kommende udgave af det populære indslag "Carpool Karaoke", hvor superstjerner skråler med på megahits.

James Cordens “Carpool Karaoke” har gået sin sejrsgang verden over med superstjerner som Elton John, Jennifer Lopez og Adele på passagersædet.

Gimmicken går ud på, at den britiske tv-vært inviterer en musikalsk superstjerne med i sin bil, hvorefter de to så skråler med på musikerens egne hits.

Det er der kommet mange sjove indslag ud af, og nu når gimmicken nye højder.

Obama med i bilen

I den nye episode har den begejstrede brite inviteret ingen ringere end landets førstedame, Michelle Obama, med i bilen, og her afslører den særdeles veloplagte præsidentfrue et par hemmeligheder om sit liv i Det Hvide Hus.

Eks-præsident i højt humør joker om sit eget portræt

– Jeg hører, du er her for en rundvisning, men jeg har lidt tid i overskud. Skal vi køre en tur?, siger fru Obama foran en måbende James Corden i en videosekvens fra episoden.

– Har du noget imod, at vi lytter til lidt musik imens – det er sjældent, jeg får hørt musik i bilen, fortæller førstedamen efterfølgende, inden Missy Elliots hit “Get Ur Freak On” brager ud af højttalerne.

52-årig førstedame

Imens spørger James Corden, hvornår hun egentligt sidst havde siddet på passagersædet, hvortil den 52-årige førstedame svarer:

– Måske var det et par måneder siden sammen med min datter under hendes køretime. Det var den eneste gang gennem de sidste syv år og et halvt år, at jeg har siddet på passagersædet, hørt musik og givet den gas på denne måde her.

Og gas giver Michelle Obama den i den grad. Videoen slutter til tonerne af Beyoncés megahit “Single Ladies”, mens både Corden og præsidentfruen skråler med og imiterer supersangerindens berømte viften med hænderne.

Hele episoden bliver vist i USA onsdag.

Se det sjove klip af præsidentfruens køretur her:

Viralt hit: Obama ønsker god påske

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu