Seere vilde med Danmarks Ninja Warrior

tirsdag d. 8. september 2015 kl: 16. 30 Af: Elo Christoffersen
 
Værterne Kian Fonoudi, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Hvenegaard foran verdens vildeste forhindringsbane. Foto: Krestine Havemann/Kanal 5.

Værterne Kian Fonoudi, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Hvenegaard foran verdens vildeste forhindringsbane. Foto: Krestine Havemann/Kanal 5.

Premierer på de nye formater Danmarks Ninja Warrior og 5. halvleg kombineret med landskampen mellem Armenien og Danmark gav Kanal 5 og Discovery-gruppen en ekstraordinært stærk mandag.

Faktisk var Discovery-gruppen større end både TV 2 og Viasats kanalgrupper i den kommercielle målgruppe 15-50 årige. Resultatet er et tegn på, at Kanal 5’s nye fokus på fakta, krimistof og masser af actionbåret underholdning vinder seere.

Tv: Her er den nye lørdags-underholdning

Med en kommerciel seerandel på 40,6 pct. slog Discoverys kanaler samlet set både TV 2- og Viasat-gruppen, der mandag opnåede seerandele på 37,3 hhv. 20,6 pct. Samtidig var mandag den tredjebedste dag nogensinde for Discovery’s kanaler. Hos Discovery glæder programdirektør Maiken Wexø sig over, at Kanal 5’s nye programstrategi ser ud til at bære frugt:

– Vi er først og fremmest glade for, at vores nye formater Danmarks Ninja Warrior og 5. halvleg klarede sig så godt med henholdsvis 244.000 og 198.000 i den kommercielle målgruppe. Det er et fingerpeg om, at de sammen med krimiprogrammet Eftersøgt har potentialet til at blive nye fyrtårne på Kanal 5. Samlet set er der derfor meget, der tyder på, at vi har fundet opskriften for Kanal 5 ved at gøre kanalen til hjemstedet for stærk fakta, krimistof og action båret underholdning, siger Maiken Wexø.

Brian Lykke vært på nyt show

Danmarks Ninja Warrior havde en kommerciel seerandel på 39,9 pct., mens 5. halvleg, hvor Nicklas Bendtner blandt andre medvirkede, fik en kommerciel seerandel på 31,8 pct. Ser man på dækningstallene – det vil sige, hvor mange seere, der klikkede forbi programmerne – slog 421.000 seere forbi Danmarks Ninja Warrior, mens tallet for 5. halvleg var 317.000 seere i aldersgruppen 15-50 år. Der kommer i øvrigt nye afsnit af begge programmer allerede på torsdag fra kl. 20.00.

Forrige onsdag havde Kanal 5’s nye krimiprogram Eftersøgt – med Kristian Bech premiere. Programmet har fået en god start med gennemsnitligt 82.000 seere til de første to programmer og en gennemsnitlig seerandel på 19,3 pct.

Del din kommentar

Forsiden lige nu