Selena Gomez følte sig krænket efter Bieber-brud

torsdag d. 17. september 2015 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Selena Gomez begyndte karrieren som barneskuespiller i Disney-serien “Magi på Waverly Place” og har siden været sangerinde i bandet “Selena Gomez and the Scene”. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP

Den amerikanske sangerinde Selena Gomez bearbejder bruddet med Justin Bieber på sit nye album.

Sangerinden og Disney-stjernen Selena Gomez var ikke ligefrem populær blandt Justin Biebers fans, da hun snuppede den unge “Baby”-stjerne. Efter et kaotisk forhold slog de to stjerner op, og det har tilsyneladende hverken været let for Justin Bieber eller Selena Gomez.

– Det var meget krænkende, og jeg tror, at mit album var min måde at få afløb og fortælle, hvordan jeg ser tingene, siger Selena Gomez i et interview med magasinet Wonderland om det kommende album “Revival”. Selena Gomez fortæller yderligere, at hun med albummet føler, at hun for første gang står på egne ben.

– Jeg ville have muligheden for at finde ud at, hvad jeg selv har lyst til at sige, og hvordan jeg vil sige det, så folk forstår mig. Jeg genopfinder mig selv – og det er derfor albummet hedder “Revival”. Jeg har erkendt, at jeg hører til i den virkelige verden, ellers mister jeg forstanden, fortæller “Love You Like a Love Song”-sangerinden.

Smukke Selena Gomez er helt på toppen

Justin Bieber har også været mærket af bruddet, indrømmede han i et interview i det australske “The Kyle and Jackie O Show”.

– Jeg er kærestetypen. Jeg elsker at være forelsket og putte og sådan noget. Men mit hjerte er blevet knust, så nu skal det have lov til at hele, sagde den 21-årige sanger i begyndelsen af september.

Her er årets nye udenlandske par

Se Selena Gomez på forsiden af magasinet her:

@wonderlandmag cover and shot by @petrafcollins -one of my favorites

A photo posted by Selena Gomez (@selenagomez) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu