Sex i det fri: Her er det lovligt

onsdag d. 21. juni 2017 kl: 18. 45 Af: Ritzau Fokus

Ferietid giver ro til at mærke kroppen, og for nogle betyder det også, at fantasier dukker op til overfladen igen. "Spring ud i det", råder sexolog.

Sommeren betyder for mange, at man går et gear ned og tager den lidt med ro.

Og det kan få krop og hjerne til at genoptage forbindelsen til hinanden.

Pornostjerne blev truet til tavshed om Trump-affære

Højere sexlyst om sommeren

Det er en del af grunden til, at mange oplever højere sexlyst om sommeren.

Det forklarer sexolog Vivi Hollænder.

– Feriesex er et afbræk fra hverdagen. Alt for mange har så travlt med arbejdsliv og hverdag, at de slet ikke mærker sig selv og deres krop normalt, så det er først, når ferien banker på, at man slipper tanker og logistik, og den afslapning kan gøre, at man mærker sin sexlyst mere, siger hun.

Lettere beklædning gør én mere liderlig

Også de varmere dage med lettere beklædning er med til at ægge en partner i højere grad.

Vivi Hollænder opfordrer til, at man udnytter den øgede lyst og tager på romantiske udflugter.

– Sommertiden er perfekt til lidt afveksling, og det er jo begge køn, der drømmer om variation. Det kan være lidt udendørs flirt og måske ligefrem sex, siger Vivi Hollænder.

Pas på med sex i det fri

Men det er ikke uden konsekvens at overveje sex i det fri.

Ordensbekendtgørelsen forbyder uanstændig opførsel, der kan forulempe eller forarge andre, så det er ikke nok, at du selv har lyst.

– Nogle kan jo tåle alt og tager sig ikke af noget, mens andre er mere gammeldags og følsomme. I retsvæsnet tager vi ikke hensyn til det ene eller det andet, men laver en bred sondring, forklarer lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach.

To ting der skal tages hensyn til

Det betyder, at der er to ting, der skal tages hensyn til:

Er den handling, der bliver udført, noget, der kan krænke andre – og er der nogen at krænke?

– Hvis man har seksuelle akter uden for alfarvej, så er det ikke strafbart, forklarer Trine Baumbach.

Alfarvej

Alfarvej er veje, hvor der typisk færdes mennesker.

Holder man sig væk fra dem, så vil det ikke være strafbart at have sex, selv om man risikerer, at der kommer en hundelufter forbi.

Dog er man så nødt til at indstille sine aktiviteter, hvis det sker.

Samme regler hjemme i haven

Har man ikke mod på at begive sig ud i naturen, så kan haven hjemme i privaten også gøre det ud for et eventyr.

Her gælder samme regler.

– De samme regler gælder på privat grund som på offentlig. Gør man noget, der kan krænke andre, og er der nogen at krænke, og det ved man nok bedst selv med egen have, vurderer Trine Baumbach.

Men om det skal være sex i det fri, man krydrer sommerferien med, er op til det enkelte par.

– Der er ingen, der siger, at man nødvendigvis skal sexe udenfor. Man kan bruge det som forspil, så selv hvis det ikke lykkes, eller man ikke er tryg ved at have sex i naturen, så kan man tage lysten, man opbygger, med hjem bagefter, forklarer Vivi Hollænder.

I galleriet øverst i artiklen kan du læse, hvad der står i ordensbekendtgørelsen og straffeloven.

GALLERI: 33-årig lækkermås viser ALLE yndighederne frem

sexidetfri.dk kan du se steder i det fri, som er gode, når du vil dyrke sex i det fri.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu