Shailene Woodley løsladt fra fængsel

onsdag d. 12. oktober 2016 kl: 16. 11 Af: Louise Bennetzen

Shailene Woodley er blevet løsladt fra fængslet, efter hun blev arresteret for ulovlig indtrængen.

Shailene Woodley endte i spjældet, efter hun blev taget i ulovlig indtrængen på privat grund. Skuespillerinden filmede til en livestream på Facebook og 40.000 mennesker så på, mens hun blev anholdt. Det skriver det amerikanske medie E! News.

Ifølge Shailene Woodley’s repræsentant er hun blevet løsladt fra Morton County fængsel i North Dakota. Den unge Divergent stjerne deltog i en fredelig protest mod en olieledning. Projektet vil sikre transport af olie mellem staterne North Dakota og Illinois, men vil også kunne forurene blandt andet floder.

– Hun sætter pris på den store støtte. Ikke kun til hende men endnu vigtigere støtten til den fortsatte kamp mod at bygge rørledningen igennem North Dakota, fortæller Woodley’s publicist.

40.000 fans kiggede på

Skuespillerinden filmede hele hændelsen ved hjælp af Facebook live, og sikrede derved at folk kunne se, hvad der skete. På et tidspunkt vendte kameraet den gale vej, derfor forklarede Woodley det hele til sine fans.

– Jeg ved ikke om I hørte mig, men jeg var på vej tilbage til min autocamper, så vi kunne tage tilbage til campen fredeligt. De tog fat i min jakke og sagde, at jeg ikke måtte fortsætte. De havde kæmpe geværer og stave, og de vil ikke lade mig gå, fortæller Woodley.

Woodley prøvede at forholde sig roligt, og spurgte betjentene om, hvad der foregik.

Forsanger fra verdenskendt band anholdt

– Vi kan ikke snakke her, men du vil blive anholdt for ulovlig indtrængen, svarer en af betjentene.

Woodley der fulgtes med flere, heriblandt sin mor, kunne ikke forstå, hvorfor hun var den eneste der blev arresteret. Men da hun spurgte om det, var svaret, at det var fordi, hun kunne identificeres.

– Okay, så jeg er ved at blive arresteret. Fordi jeg trængte ulovligt ind på privat grund ligesom alle andre. Jeg forlod stedet, ligeså snart politiet bad mig om det, fortæller Woodley til kameraet og fortsætter:

– Min mor var dernede, alle var dernede. Jeg bliver arresteret. Jeg var dernede ligesom alle andre. Jeg forstår ikke, hvad der foregår. Så snart politiet kom, gik jeg… Det er fordi jeg er velkendt. Det er fordi jeg har 40.000 mennesker, der ser på.

“Hvorfor hende?”

Mens politiet gav Woodley håndjern på og førte hende væk, tilføjer hun:

– Så alle ved det… Vi var på vej hen til vores autocamper, som de havde omringet og ventede på mig med kæmpe geværer og en kæmpe lastbil bag dem, bare så de kunne arrestere mig. Jeg håber de mainstream medier ser det her.

Videoen er sidenhen blevet  vist over fire millioner gange på Facebook. Morton County Politi har bekræftet af Shailene Woodley er blevet anholdt for ulovlig indtrængen sammen med 26 andre.

Woodley’s chokerede mor gik tilbage til autocamperen klar til at følge efter sin datter på politistationen.

– Hvordan gjorde hun noget værre end alle os andre? Spørger moren gruppen, inden de kører efter datteren.

Skandale-sangstjerne slår til igen: Anholdt efter koncert

Se Woodleys optagelse af protesten samt hendes anholdelse lige nedenunder.



Del din kommentar

Forsiden lige nu