Shakira til Disney: Giv mig nogle former

lørdag d. 5. marts 2016 kl: 22. 00 Af: Ritzau Fokus

Sangerinden Shakira bad Disney-instruktøren om at give hendes karakter lidt flere former.

Shakira ligger stemme til karakteren Gazelle i Disney-filmen Zootropolis.

Shakira ligger stemme til karakteren Gazelle i Disney-filmen Zootropolis. Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/invision/ap

Sangerinden Shakira, der er kendt for sine rystende hofter, var ikke helt tilfreds med den karakter hun ligger stemme til i Disney-filmen “Zootropolis”. Gazellen, som hun spiller, var nemlig for tynd.

Det fortæller hun ifølge Evening Standard i Good Morning America.

Sangerinde bliver drillet med selfie-billede

“Hips don’t lie”-sangerinden var bekymret for, hvilket signal det ville sende til de yngre fans, og derfor bad hun Disney om at give karakteren lidt flere former.

– Da instruktørerne og producerne viste mig Gazelle, synes jeg, at hun var for tynd. Hun var for trænet. Så jeg sagde til dem “I bliver nødt til at give hende noget mere fylde”, fortalte sangerinden i talkshowet.

Den 39-årige skuespillerinde var dog ikke et øjeblik i tvivl om, at hun ville lægge stemme til Gazelle, da hun fik beskrevet Disney-figurens personlighed. Det har hun tidligere fortalt til People Magazine.

Shakira og Gerard Piqué træner fodboldbaby

– De besluttede sig for at fortælle mig om Gazelle, og hvordan hun var, hendes personlighed, og de ting, hun stod for. Jeg følte, at jeg kunne identificere mig med hende.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu