Kendt TV-vært mister kørekortet efter vanvidskørsel

fredag d. 7. april 2017 kl: 6. 12 Af: Jørgen Rosengren
Signe Lindkvist mister kørekortet
TV-værten Signe Lindkvist må sige farvel til både kørekort og 12.000 kroner. Foto: Bent Midstrup/Scanpix.

Signe Lindkvist har fået en bøde på 12.000 kroner og må sige farvel til kørekortet.

Signe Lindkvist mister kørekortet.

Farvel til både kørekort og 12.000 kroner er resultatet af børne-tv-værten Signe Lindkvists overtrædelser i trafikken. Det skriver Se og Hør.

Signe Lindkvist har tidligere deltaget i Zulu Djævleræs og har måske herefter haft svært ved at lægge vanerne fra den lukkede bane bag sig.

Signe Lindkvist klar til ny udfordring

I følge Se og Hør skulle overtrædelserne – altså de på offentlig vej – være foregået i 2015:

Første gang

Den første gang var på Køge Bugt-motorvejen, hvor Signe Lindkvists kontrafejl endte hos politiet.

På trods af, hun ræsede afsted med 145 kilometer i timen, var billedet dog så tydelig, at hun fik en hilsen.

På strækningen måtte man, på grund af vejarbejde, kun køre 80 kilometer i timen.

Gal igen

Fire måneder senere kørte den nu 42-årige Signe Lindkvist 71 kilometer i timen på Grønningen i København – på et sted, hvor man kun må køre 50.

Fordi Signe Lindkvist i forvejen havde klip i kørekortet, idømte dommeren ved Retten i Glostrup altså onsdag tv-værten en bøde på 12.000 kroner samt en ubetinget frakendelse af kørekortet i et halvt år.

– Det har jeg ingen kommentarer til, siger Signe Lindkvist til kendte.dk.

I december 2016 var Signe Lindkvist dog også på forsiderne efter nogen uger forinden at have torpederet en cyklist, teaterformanden Lisbeth Lollike, som ved sammenstødet brækkede bækkenet og en arm.

Fåmælt tv-vært

I det hele taget er Signe Lindkvist fåmælt disse dage.

Til spørgsmålet om, hvad tv-værten i øjeblikket laver, svarer hun:

Signe Lindkvist er tilbage i manegen: Det sætter livet i perspektiv

– Almindeligt arbejde. Og ved du hvad, jeg vil gerne lige lade alt det her drive over, så kan vi tales ved.

Signe Lindkvist har fire uger til at anke rettens dom.

Del din kommentar

Forsiden lige nu