Celeber spasmager i Vild med dans: -Nu kulminerer det

fredag d. 25. august 2017 kl: 8. 21 Af: Ritzau Fokus
Simon Jul Claudia Rex Vild med dans
Simon Jul og Claudia Rex er blandt parrene i årets "Vild med dans". Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Simon Jul er klar til at indtage "Vild med dans" med danserinden Claudia Rex ved sin side.

Den celebre altmuligmand Simon Jul er kendt som alt fra radio- og tv-vært til musiker, iværksætter, satiriker og skuespiller.

Nu er den 40-årige multikunstner klar til den helt nye udfordring som debutant i “Vild med dans”.

Hård træning

Ifølge Simon Jul er træningen hård, men retfærdig og først og fremmest hamrende sjov.

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

– Jeg har været partydanser i snart 40 år, og det er nu, det kulminerer, siger han til Ritzau Fokus under pressemødet til årets “Vild med dans”.

Simon Jul skal lære at mestre cha-cha-cha og foxtrot af den professionelle danserinde Claudia Rex, der er tilbage i programmet efter to års pause.

– Jeg havde håbet på, at jeg skulle danse med Simon, så jeg var ved at sprænge i luften af glæde, da jeg så, det var ham, der kom ind ad døren, siger Claudia Rex og uddyber:

– Simon har nogle gode ting at tilføje “Vild med dans”, og han er megasjov. Det eneste ønske, jeg havde til denne sæson, var, at det skulle være sjovt, så hvis jeg fik Simon, var det ligesom garanteret. Jeg tænkte, at vi ville matche rimeligt godt sammen.

Grin under træningen

Træningen er i fuld sving, og ifølge Jul og Rex bliver der grinet grundigt under dansetimerne.

Resultatet kan ses fredag den 8. september på TV2 fra klokken 20, hvor parret går på for første gang foran publikum, dommere og de mange seere.

Og Simon Jul er parat.

– Jeg er fuldstændig rolig. Det rører mig ikke. Jeg har det altid sådan, inden jeg går på scenen – om det er foran tv eller livepublikum – at de to sidste skridt, jeg tager ind, er jeg ved at dø af skræk. Og så står man der, og så vil jeg egentligt bare gerne gøre min lærer stolt af det, vi har trænet på.

Første par ude af Vild med dans: Tv-stjerne færdig

– Jeg har slet ikke tid til at tænke på at være nervøs på det tidspunkt. Der skal vi bare have det sjovt, lyder det fra Simon Jul.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu