Skal giftes i 2018: Prins Harry er forlovet

mandag d. 27. november 2017 kl: 11. 45 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk
prins Harry skal giftes
Den er go' nok: Prins Harry skal giftes med Meghan Markle. Foto: Scanpix

Prins Harry og Meghan Markle er forlovet. Dermed bliver 2018 året, hvor den kendte skuespillerind og prins Harry skal giftes.

Medierne har længe summet, men nu er det sikkert og vist. Den britiske prins Harry skal giftes.

Derfor er Harry's vielsesring helt unik

Mandag offentliggør det britiske kongehus, at han er blevet forlovet med sin amerikanske kæreste Meghan Markle.

I en officiel meddelelse fremgår det, at parret blev forlovet i London tidligere på måneden.

“Prins Harry har informeret Hendes Majestæt dronningen og andre tætte pårørende familiemedlemmer. Prins Harry har ligeledes søgt og modtaget velsignelse af frøken Markles forældre”, skriver kongehuset.

Prins Harry er den femte i rækken til den britiske trone, og parret har været sammen siden 2016.

Spændt på fremtiden

På vegne af Meghan Markles forældre Thomas og Doria har Kensington Palace, hvor det kommende ægtepar skal bo sammen, udsendt en udtalelse.

I den står, at forældrene ønsker parret et liv fyldt med glæde, og at forældrene er meget spændt på Harry og Meghans fælles fremtid.

Kate vil gøre noget hun aldrig har gjort før: Og det er for et godt formål

– Vi er ufattelig glade for Meghan og Harry. Vores datter har altid været en mild og kærlig person. At se hendes forlovelse med Harry, der deler samme kvaliteter, er en kilde til stor glæde for os som forældrene, udtaler Thomas Markle og Doria Ragland.

Brylluppet skal stå i løbet af 2018.

Del din kommentar

Forsiden lige nu