Den skaldede kok: -Mit liv er et helvede

tirsdag d. 31. maj 2016 kl: 13. 38 Af: Elo Christoffersen
Den-skaldede-kok1-1920x1214
Det går skidt for Carsten Olsen - bedre kendt som Den skaldede kok - efter han sidste år blev ramt af en blodprop. Kassen er tom. Pressefoto.
 

“Den skaldede kok” lever i et rent helvede efter en blodprop sidste år.

Carsten Olsen – nok bedre kendt som “Den skaldede kok” lever i et rent helvede – både helbredsmæssigt, arbejdesmæssigt og økonomisk, skriver bt.dk.

Den skaldede kok: - Manden med leen har jagtet mig igen

Komplikationer giver smerter

Han blev 28. november indlagt akut med en blodprop i hjertet. I den forbindelse fik han foretaget en ballonudvidelse – og det har siden givet komplikationer – en slags udposning af blodåren fyldt med væske, der siver fra lymfekirtlerne:

– Jeg har ondt hele tiden, siger Carsten Olsen til bt.dk.

Han har også valgt at droppe den morfin, som han har fået ordineret af lægerne. Han er stadig indlagt på Rigshospitalet.

“Kassen er tom”

Cateringsfirmaet “Den skaldede kok” kører på pumperne. Restaurant Perlen i Tivoli er lukket og kassen er tom:

– Jeg er begyndt at sælge ud af mine ting, jeg har måttet låne, og jeg har fået hjælp af venner og min ekskone, fortæller Carsten Olsen til bt.dk.

I morgen skal Carsten Olsen igen opereres og han håber at smerterne forsvinder denne gang.

Del din kommentar

Forsiden lige nu