Skandale-prins er styrtet i døden fra 21. etage på Frankfurt-hotel

mandag d. 26. februar 2018 kl: 15. 06 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den tyske adel er mandag den 26. februar vågnet op til et chok. Den bare 39-årige prins Carlos fra "Haus Hohenzoller" er enten faldet - eller sprunget - fra 21. etage på Hotel Intercontinental i Frankfurt

En prins er styrtet i døden – og det skete ifølge flere tyske medier fredag den 23. februar.

Den skandaleombruste prins Carlos Patrick Godehard, som var en del af Hohenzoller-familien, døde efter et fald fra 21. etage.

Det foregik ifølge T-Online fra taget på Hotel Intercontinental i Frankfurt am Main.

Tog elevatoren til tagterrassen

Ifølge mediet udelukker politiet en ulykke, og dermed peger alt på, at der er tale om et selvmord.

Her er et foto af prinsen fra et Facebook-opslag (artiklen fortsætter under billedet):

Carlos von Hohenzollern – som var et af de navne, den unge tysker gik under – tog ifølge avisen Bild elevatoren op til øverste etage.

Klokken 14.40 styrtede han de 21 etager ned fra tagterrassen – og døden indtraf øjeblikkeligt.

Præsident er pludselig død

Dømt for økonomisk kriminalitet

Netmediet Bunte.de har haft kontakt til hotellet, der ikke ønsker at kommentere hændelsen.

Prins Carlos blev i 2014 fængslet efter at være blevet dømt for økonomisk kriminalitet.

Han skulle angiveligt have foretaget transaktioner med fonde, der slet ikke eksisterer – hvilket resulterede i et tab på 8,8 millioner euro.

Prinsen erkendte en del af sigtelserne – og han var fortsat i gang med sin afsoning, da ulykken indtraf.

Var på udgang fra fængslet

Ifølge Bunte.de havde Carlos udgang fra fængslet for at passe et arbejde – og fredag havde han fået fri til weekenden.

Herefter ankom han til hotellet. Hvorvidt den forfærdelige hændelse reelt er selvmord, skal nu undersøges af politiet.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Slægten Hohenzollern stammer oprindeligt fra Schwaben og har sit navn fra slottet Zollern (i dag Hohenzollern) i Hechingen.

Forskellige grene af slægten herskede over små områder i Syd- og Midttyskland.

Del din kommentar

Forsiden lige nu