Skøre fakta: Det vidste du ikke om South Park

torsdag d. 15. september 2016 kl: 16. 00 Af: Elo Christoffersen

Den 20. sæson af den provokerende tegnede tv-serie South Park har dansk premiere på Comedy Central i dag. Siden 1997 har serien om de fire drenge fra Colorado underholdt og forarget tv-seere i hele verden, og den nye sæson bliver ingen undtagelse. Se traileren til den nye sæson her.

South Park er en af de tv-serier, der er kendt i hele verden. Serien om de fire drenge Stan, Kyle, Cartman og Kenny bliver vist i 130 lande på 30 forskellige sprog, og nu har 20. sæson af serien premiere i Danmark, når den vises i aften på Comedy Central kl. 22.15.

Forarger i hele verden

South Park så verdens lys i 1997 og er blevet kendt for sin grove humor, mange bandeord og samfundskritiske undertoner. Seriens grovkornede stil har derfor også skabt utallige forargelser i tidens løb.

Blandt andet blev serien beskyldt for blasfemi af adskillige biskopper i USA og New Zealand for det sidste afsnit i sæson 9 med titlen “Bloody Mary”, hvor man ser en tegnet udgave af en Jomfru Maria-statue, der bløder fra skridtet.

Dansk kendis indrømmer hæleri

South Park er skabt af Trey Parker og Matt Stone og er den serie, der har kørt længst tid på Comedy Central.

Skøre tal: 84 gange opkast

Op til sæsonpremieren har Comedy Central udgivet en ny trailer, der viser en lang række vanvittige tal fra seriens 20 år på skærmen. Ud over at være oversat til 30 sprog og vist i 130 lande har South Park også vundet fem Emmy-priser, og serien har mere end 46 millioner fans på Facebook.

Samtidig har man i løbet af seriens levetid kunne opleve 1714 karakterer, 200 slåskampe, 84 Stan-opkast og 47 Cartman-toiletbesøg.

Hylesjov video: Papegøje synger Rihanna-nummer

Se de skøre fakta i videoen nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu