Skuespiller død af lungebetændelse

onsdag d. 30. april 2014 kl: 14. 57 Af: Ritzau Fokus
 
Skuespilleren Bob Hoskins er død. Han blev 71 år gammel.

Skuespilleren Bob Hoskins er død. Han blev 71 år gammel. Foto: Joel Ryan AP

Den engelske skuespiller Bob Hoskins er død. Hoskins led af Parkinson, men døde af en slem lungebetændelse.

Skuespilleren Bob Hoskins er død af lungebetændelse. Det bekræfter skuespillerens agent. Han blev 71 år gammel, skriver BBC og Sky News på Twitter.

Skuespilleren fik sit gennembrud i Hollywood som privatdetektiv omgivet af tegnefilmsfigurer i “Who framed Roger Rabbit” i 1988.

Og med flere end 100 film- og tv-produktioner i bagagen har han spillet alt fra pave og familiefar til skurketyper som Mussolini, J. Edgar Hoover og Khrusjtjov.

Bob Hoskins annoncerede i august 2011, at han trak sig tilbage fra skuespillet efter en Parkinson-diagnose året før.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu