Hilary Duff erkender: Jeg var alt for tynd

fredag d. 10. april 2015 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Hilary Duff har efter mange år endelig fundet sig tilrette i sin krop.

Hilary Duff har efter mange år endelig fundet sig tilrette i sin krop. Foto: Greg Allen/GREG ALLEN/INVISION/AP

Hilary Duff kæmpede gennem teenageårene med at holde formen toptrimmet, men det efterlod hendes krop i en hungrende sult-tilstand.

Som forhenværende teenagestjerne boltrede skuespillerinden Hilary Duff sig i spotlys, men det øgede fokus startede en ond kamp for konstant at være toptrimmet.

Skuespillerinde ramt af indbrud på ferien: Begik en brøler på sociale medier

Faktisk tog Duffs ekstreme kropsbesættelse så meget overhånd, at hendes krop efterhånden skreg efter mad, fortæller skuespillerinden til magasinet People.

– Jeg kan huske, at mine hænder rystede, fordi jeg ikke fik nok næring, erkender Duff åbenhjertigt i interviewet og fortsætter:

– Jeg var alt for tynd. Det var så usundt for mig, og jeg var så ulykkelig, siger den nu 27-årige skuespillerinde om sit eget kropsideal gennem ungdomsårene.

Duff mener, at der stadig er et ekstremt pres på piger om at holde sig slank og smækker, og hun klandrer selv det voldsomme fokus for at være grunden til sin tidligere vægt-besættelse.

– Rigtig mange piger på min alder var meget tynde. I dag tænker jeg, at det er virkelig skidt, men dengang var det mere normalt. Det er sindssygt, og jeg vil ikke være på den måde, fastslår skuespillerinden.

Da Duff i 2012 blev mor til sin nu treårige søn Luca, gjorde graviditeten, at der blev omrokeret en del på hendes krop, men på trods af efterfødselskiloene føler hun sig mere tilpas end nogensinde før, fortæller hun.

Se kyssebilledet: Disney-darling gafler sin træner

– Kroppen hopper ikke tilbage i den form, som den havde inden graviditeten, men jeg behøver ikke længere at veje 50 kilo. Jeg er en 27 år gammel mor, og jeg føler mig fit, stærk og glad, understreger skuespillerinden, der i dag elsker sine kurver.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu