Kendt skuespiller ramt af kræft kort efter konens død: Holdt det hemmeligt

mandag d. 18. juni 2018 kl: 17. 55 Af: Ritzau Fokus

"Folk og fæ"-skuespiller Christopher Timothy undlod at fortælle familien om sin livstruende kræftsygdom.

Den britiske skuespiller Christopher Timothy, der er kendt fra tv-serien “Folk og fæ”, kæmpede i årevis med prostatakræft – uden at fortælle sine børn om sygdommen.

Det afslører skuespilleren over for den britiske avis The Daily Express.

Radiovært kom med uhyggelig forudsigelse: Nu er hun død

– Jeg opdagede, at jeg havde fået prostatakræft, kort efter at min kone var død, så mine børn havde lige mistet deres mor. Jeg følte, at det var klogt ikke at gøre tingene værre for dem, siger Christopher Timothy.

I al hemmelighed gik han derfor med kræftdiagnosen i fem år og valgte først at fortælle sine børn om sygdommen, da han i 2013 var blevet erklæret rask.

– Min kones død var et stort chok, og ved begravelsen sagde min ældste datter til mig: “Sørg for at passe på dig selv, far.” Der indså jeg, at det var rigtigt at holde sygdommen for mig selv, forklarer Christopher Timothy.

Han har nu valgt afsløre sin historie for offentligheden, efter han for nylig fandt ud af, at hans egne sønner har en øget risiko for at få prostatakræft.

Kim Larsen aflyser flere koncerter: Stadig mærket af kræftsygdom

– Mænd, som er i familie med kræftramte, skal ikke være flove at blive tjekket hos lægen. Der er intet at skamme sig over, og det gør ikke ondt, siger Christopher Timothy.

Herhjemme kendes den 77-årige skuespiller bedst som dyrlægen James Herriot i tv-serien “Folk og fæ”, der blev sendt første gang i 1978 og stadig er populær blandt danske tv-seere.

Del din kommentar

Forsiden lige nu