Skuespiller i Vild med dans: Mine grænser er blevet brudt

torsdag d. 6. september 2018 kl: 12. 06 Af: Ritzau Fokus

Esben Dalgaard skal være med i "Vild med dans", og det har krævet, at han tør komme helt tæt på sin partner.

Selv om han er skuespiller og vant til at skulle gøre lidt af hvert for at få de rigtige scener i kassen, så har det været grænseoverskridende for Esben Dalgaard at skulle træne til “Vild med dans”, som han i år er med i.

Her skal han nemlig komme helt tæt på den professionelle danser Mille Funk.

– Vi er tætte på hinandens kroppe, og vi træder hinanden over tæerne. Jeg er altså lidt nervøs ved at komme så tæt på andre. Der er min grænse et andet sted, siger Esben Dalgaard.

Skuespiller vil ikke være sexet i Vild med dans

– Der sker virkelig noget med ens intimitetsgrænser. Man er nødt til føle sig tryg og turde at give sig hen, fortæller skuespilleren, der roser sin partner for at tage godt hånd om ham.

Lige nu er Esben Dalgaard også aktuel i TV3-serien “Hånd i hånd”, og tidligere har han spillet med i “Gidseltagningen” og “Mord uden grænser”. Men dansegulvet er han ikke så tryg ved.

– Det er jo ude af ens “comfort zone”, og det er angstprovokerende, forklarer han.

Endnu dårlige til at danse end han troede

De seneste par uger har han skullet lære alt fra holdning til fodstillinger og valsetrin.

– Det har været ekstremt udfordrende og en lille smule smertefuldt – mest fysisk, men også lidt mentalt. Man kan godt mærke, at det er en kæmpe elefant, der skal presses ind igennem et meget lille hul, for vi skal nå meget på ekstrem kort tid. Men det er skideskægt, siger han.

– Mit udgangspunkt har været, at jeg er ekstremt dårlig til at danse, og der er jeg blevet overrasket over, at jeg faktisk var endnu dårligere, end jeg troede. Det er helt gakket, siger han.

Helt så grelt mener Mille Funk dog ikke, at det står til.

– Han har ingen danseerfaring og en klumpfod, så jeg tænkte, det ville blive en udfordring. Men jeg er faktisk positivt overrasket, siger hun.

Partneren håber på et bedre år

Sidste år måtte Mille Funk forlade “Vild med dans” allerede efter første program, da hun sammen med sin daværende partner, tv-værten Christian Bækgaard, blev stemt ud af seerne. Hun håber, det går bedre i år.

Tak for dansen Adam: Men var han den rette taber?

– Nu er det et nyt cast og en ny partner, så jeg prøver at lade være med at tænke for meget over det, der skete sidste år. Det var en skuffelse, så jeg håber, vi får lov at danse mere i år og have det sjovt i længere tid, siger hun.

“Vild med dans” sendes på TV2. Premieren finder sted den 7. september klokken 20.00.

Del din kommentar

Forsiden lige nu