Skuespiller med lange fingre: Stjæler kostume

torsdag d. 10. april 2014 kl: 13. 03 Af: Ritzau Fokus
 
Andrew Garfield har rapset et kostume fra Spiderman-filmen.

Andrew Garfield har rapset et kostume fra Spiderman-filmen. Foto: Jaimie Trueblood AP

Andrew Garfield, som har hovedrollen i den nye Spiderman-film, har taget et af superheltens kostumer med sig hjem – selvom det var forbudt.

Hvis en voksen siger til et barn, at noget er forbudt, så bliver det pludselig spændende, og barnet vil med stor sandsynlighed gøre det forbudte.

Andrew Garfield forsonet med sin far

Sådan var det også for hovedrolleindehaveren i den nye film om Spiderman, Andrew Garfield.

Filmens chefer forbød nemlig stjernen at tage et af superheltens ikoniske kostumer med hjem. Men det blæste skuespilleren på, da han stjal et af de rød-hvide edderkoppekostumer.

Det skriver Female First.

– Jeg har måske nok stjålet det, det er måske i min kuffert, det kan være, jeg har det der. Måske har jeg pakket det i bilen. Det er muligt, afslørede skuespilleren.

Men ifølge Garfield selv kommer cheferne ikke til at savne det stjålne kostume. Der er nemlig masser af dem.

– Der er mange af dem. Der er måske 23, 24, 25. Jeg ved det ikke. Men de er meget behagelige, forklarer han.

Han fortæller også, at han elsker at have kostumet på.

Andrew Garfield raser: Presset af kultrolle

– Jeg føler, at jeg er med til en udvidet Halloween. Sådan har jeg det, når jeg laver de her film. På en fantastisk måde føler du dig nærmest nøgen, siger han.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu