Skuespillere fra episk mesterværk har fødselsdag

fredag d. 5. januar 2018 kl: 9. 51 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Det er både Michael Corleones kone og hans højre hånd, der fredag den 5. januar kan fejre, at de fylder år. Tom Hagen spillede mafia-familiens consigliere, mens Diane Keaton var gift med "The Godfather" himself.

Robert Duvall og Diane Keaton har fødselsdag i dag, fredag den 5. januar.

Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre, kan man jo passende spørge?

En hel del – for de var begge med i den mest ikoniske filmtrilogi, der nogensinde er lavet – “The Godfather”-filmene.

Robert Duvall – i form af Tom Hagen – var en slags plejebarn i Corleone-familien, mens Diane Keaton som Kay Adams først blev gift med Michael Corleone – og siden skilt.

En aldrende skuespiller

Robert Selden Duvall er født i 1931 og fylder altså intet mindre end 87 år.

Trods den høje alder er den amerikanske filmskuespiller og instruktør fortsat aktiv.

Det er således ikke mere end tre år siden, at han blev nomineret til en Oscar for sin fine rolle i “The Judge”, hvor han spillede over for Robert “Ironman” Downey Jr.

På det tidspunkt var han 84 år – og er dermed den ældste, der nogensinde er blevet nomineret til en Oscar for bedste birolle.

Nomineret for Godfather-rolle

Robert Duvall har vundet et hav af priser. Det fineste, en Oscar, fik han for sin rolle i “Tender Mercies” fra 1983.

Skuespiller indrømmer: Jeg brød loven, da min datter blev født

Hans første Oscar-nominering af ialt syv, modtog han for sit bidrag i “The Godfather” fra 1972 – en film, der indtager andenpladsen over de bedste film nogensinde på Imdb.com.

Af andre fremtrædende roller, som Robert Duvall har klaret med stor klasse, kan nævnes “Dommedag Nu”, “Falling Down” og “Civil Action”.

Han har i øvrigt også vundet fire Golden Globe-priser og to Emmy-awards.

Keaton har også vundet Oscar

Hans medspiller fra “The Godfather”-trilogien, Diane Keaton, er 15 år yngre end Robert Duvall.

Ud over sine bidrag i mafia-klassikeren er hun især kendt for sit samarbejde gennem en halv snes filmproduktioner med Woody Allen – blandt andet i “Manhattan” og “Annie Hall”.

Diane Keaton har – præcis som Robert Duvall – vundet en Oscar. Det var for netop for filmen “Annie Hall” fra 1977.

Hun har været Oscar-nomineret yderligere tre gange – og har også vundet to Golden Globe-statuetter.

Var i et forhold med Woody Allen

Diane Keaton fylder 72 år – og har to børn, som begge er adopterede.

Hun har – ifølge Wikipedia.org – haft forhold til både Woody Allen, Al Pacino og Warren Beatty.

Sofie Gråbøl fylder 50: Efter alvorlig sygdom er det bare et tal

Det fremgår ikke, hvor vidt hun i dag er i et fast forhold – men aktiv som skuespiller er Diane Keaton fortsat.

Således er hun lige nu aktuel med to kommende spillefilm.

Del din kommentar

Forsiden lige nu