Skuespillerformand: – Manifest skal fastholde et momentum

torsdag d. 25. januar 2018 kl: 20. 48 Af: Ritzau Fokus

Et manifest fra langt over 1000 mennesker i film- og teaterbranchen kræver en "ny kultur med nultolerance over for sexisme". Det understreger Katja Holm, som mener, at sexisme-manifestet er et fremragende initiativ.

Flere end tusind kvinder og mænd i den danske film- og scenekunstbranche har underskrevet et manifest, som er et opgør med sexisme, krænkelser og overgreb i branchen.

Kendte.dk har tidligere omtalt, at ikoner som Ghita Nørby, Nikolaj Coster-Waldau og Sofie Gråbøl er blandt underskriverne.

Katja Holm, skuespiller og formand for Dansk Skuespillerforbund, er en af dem, som har skrevet under.

Hun peger på, at sexisme-manifestet er et fremragende initiativ.

Legendarisk sanger anklages for grovhed: Smittede 19-årig med kønssygdom

Både skuespiller og formand

– Det er et vigtigt manifest. Jeg kan bakke op om alt, hvad der står. Jeg er selv skuespiller, men jeg er også formand. Jeg er både en del af branchen og en af dem, som skal være med til at tackle det her problem i organisationen fremover, fortæller formanden om grunden til, at hun har valgt at skrive under.

I manifestet lyder det, at underskriverne ønsker en “ny kultur med nultolerance over for sexisme, seksuel chikane og seksuelle overgreb i den danske film- og scenekunstbranche”.

Desuden ønsker de et opgør med “tavshedskulturen og de patriarkalske strukturer, der ligger til grund for den”.

Satser på langsigtede løsninger

Manifestet er ifølge Katja Holm en slags “kollektiv fastholdelse” af, at det skal være slut, og at der skal arbejdes på at få det til at ske.

– Det er også en fastholdelse af et momentum. Så det ikke bare bliver, at nogle organisationer gør noget velmenende i øjeblikket, men at der bliver skabt nogle langsigtede løsninger.

Bill Cosby anklages for at betale stort millionbeløb til offer

– Det her er ikke overstået til marts eller april. Der skal skabes nogle holdbare løsninger. Og vi støtter alle sammen, at der skal være et sundt arbejdsmiljø, siger hun.

Hele #MeToo-sagen og dens udvikling kan du læse mere om her, her og her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu