Skuespiller proppede sig med stoffer

torsdag d. 26. september 2013 kl: 11. 13 Af: Ritzau Fokus
 

Melissa Joan Hart afslører afhængighed i ny bog. Foto: Colourbox /COLOURPRESS.COM

Teenagestjerne tog stoffer for at smide tøjet

Skuespillerinden Melissa Joan Hart holdt sig ikke tilbage, da hun i halvandet år proppede sig med stoffer.

Det var en skidt vennekreds, der fik pigen i front for tv-serien “Sabrina, Skolens heks” til at indtage narkotika.

Det afslører skuespillerinden Melissa Joan Hart i sin nye selvbiografi.

– Jeg eksperimenterede med pot, ecstacy, svampe og meskalin i omtrent halvandet år, fortæller hun i et interview om bogen til Life & Style Magazine.

I 1999 nåede festen så store højder, at hun mødte påvirket op til en fotosession. Aftenen før havde hun kysset med en anden pige under limousine-turen på vej hjem.

Hart insisterer dog på, at hun aldrig i løbet af sine vilde år nåede at blive afhængig af nogle af de stoffer, hun indtog.

– Jeg brød mig faktisk ikke om det. Jeg kan ikke lide kontroltabet, siger hun.

Pigen i limousinen er langt fra den eneste, der blev kysset på i skuespillerindens ungdom. I bogen afslører hun blandt andet, at hun på et tidspunkt fandt sammen med Backstreet Boy’en Nick Carter. Og at skuespilleren Ashton Kutcher var en “smart-ass”, som hun blev nødt til at smide ud fra sine fester gentagne gange.

Melissa Joan Harts selvbiografi, “Melissa Explains It All”, udkommer i USA den 9. oktober.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu