Skuespiller tiggede på gaden

onsdag d. 4. september 2013 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Han tiggede i Paris i to uger. Foto:  AP

“Love Actually”-stjernen Bill Nighy stak af til Paris som ung, men det blev ikke det eventyr, han håbede.

Det lyder så romantisk.

At slentre ned langs Seinen, sidde og skrive en roman mens regnen trommer på vinduerne i Pariser-lejligheden og at leve af ost og brød og billig rødvin.

Men den forestilling om livet i det franske skulle vise sig at være alt andet end virkeligheden for skuespilleren Bill Nighy.

Stjernen, der er blandt andet er kendt fra filmen “Love Actually”, endte nemlig som tigger på gaden i den franske hovedstad.

– Jeg havde nærmest smidt min kuffert ud af vinduet og var hoppet på båden. Jeg sov under Triumfbuen, og blev bestjålet for alt, hvad jeg havde – ikke, at det var meget – af en taxachauffør.

– Jeg sad og tiggede på Trocadero (område i Paris, red.) i nogle uger, og så kom jeg hjem igen. Det var enden på min drøm om Paris, siger han ifølge Female First.

Det var først, da den nu 63-årige skuespiller kom hjem igen fra sit mislykkede eventyr, at det gik op for ham, at hans far havde været stærkt bekymrede for ham.

– Han vidste ikke, om jeg var død eller levende. Jeg var skyld i meget smerte, og det er jeg ked af, siger han.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu