Venner nervøse for skuespillers vægttab

tirsdag d. 11. februar 2014 kl: 7. 15 Af: Ritzau Fokus
 
Der er ikke mange kilo overflødigt fedt på den amerikanske skuespiller Matthew McConaughey. Alligevel lykkedes det ham at smide over 21 kilo til rollen i Dallas Buyers Club. Og det satte en skræk i vennerne.

Der er ikke mange kilo overflødigt fedt på den amerikanske skuespiller Matthew McConaughey. Alligevel lykkedes det ham at smide over 21 kilo til rollen i Dallas Buyers Club. Og det satte en skræk i vennerne. Foto: Matt Sayles MATT SAYLES/INVISION/AP

Skuespilleren Matthew McConaughey smed så mange kilo til rollen som aids-patient, at hans omgivelser troede, at han var døden nær.

Det er svært at sminke selv en i forvejen slank skuespiller til at ligne en aids-patient på gravens rand.

Økonomisk ubalance: Her er årets største filmflop

Derfor tog amerikanske Matthew McConaughey konsekvensen af sin hovedrolle i filmen “Dallas Buyers Club”. Her spiller den 44-årige skuespiller nemlig den hiv-positive hustler Ron Woodroof, og det krævede et gedigent vægttab. Godt 21 kilo blev det til, fortæller han til CBS News ifølge Female First.

– Jeg tror, at det sammenlagt var et vægttab på cirka 1,6 kilo om ugen. Det var det, jeg havde brug for. Det var der, Ron var. Jeg målte mig selv, mens jeg målte andre menneskers reaktion i hemmelighed. Og det gik fra: “Åh, du taber dig” til “Mand, du ser virkelig mager ud”. Og så nåede det et punkt, hvor folk var sådan: “Min Gud, er du OK?” Det var lige, hvor jeg havde brug for at være til rollen som Ron, forklarer skuespilleren.

McConaughey overrasker: Se hans nye job

Rollen har indtil videre indbragt Matthew McConaughey en Oscar-nominering for bedste mandlige hovedrolle. “Dallas Buyers Club” markerer da også endnu et skridt i den mørkere retning, som McConaughey på det seneste har forfulgt i film som “Mud” og “Killer Joe”.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu