Smukfest: Her er det første navn til 2018

tirsdag d. 5. september 2017 kl: 13. 05 Af: Ritzau Fokus
Compilation of Skanderborg Festival 2017
Saveus med Martin Hedegaard måtte afbryde sin koncert på Smukfest i år. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix (arkivfoto)

Saveus måtte afbryde sin koncert på årets Smukfest, men er nu blevet tilbudt en ny chance.

Det skulle have været en af årets helt store koncerter på Smukfest i august. Teltet var pakket med glade festivalgæster, og stemningen var god, men kort inde i koncerten måtte Saveus afbryde koncerten på grund af tekniske problemer.

Martin Hedegaard, der blev kendt i tv-programmet “X Factor”, måtte bede publikum om at gå, men nu er der godt nyt til Saveus.

– I dag har vi en fantastisk nyhed at fortælle jer. Smukfest har tilbudt os en revanche, og den har vi taget imod. Så derfor vender Saveus tilbage til Bøgeskoven næste år. Vi ses på Smukfest 2018, siger Martin Hedegaard i en video, som Smukfest har delt på sin officielle Facebook-side.

Dermed har Smukfest annonceret det første navn på næste års plakat.

Sætter ord på afbrudt koncert

I videoen sætter Martin Hedegaard også ord på den koncert, som Saveus måtte opgive at gennemføre.

Flere megastjerner på Skanderborg fik anmelderhug: Manden bag svarer på kritikken

– Jeg tror, vi alle sammen lignede et blankt stykke papir, da vi måtte smide håndklædet i ringen og acceptere, at vi ikke kom tilbage på scenen. Publikum måtte gå tomhændet derfra, og det måtte vi også. Det var et kæmpe, kæmpe nederlag for os, forklarer Martin Hedegaard.

Pludselig stod Frederik på scenen på Skanderborg: Sådan gik det til

Se videoen her:

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu