Smykke-dronning sælger herskabs-villa

tirsdag d. 14. juni 2016 kl: 13. 50 Af: Elo Christoffersen
 

Der er efterhånden ikke mange smykkeskrin, juvel-dronningen Julie Sandlau ikke har gjort sit indtog i.

Og nu kan indtoget gå den modsatte vej.

Smykkedronnings herskabsvilla solgt for millionbeløb

Julie Sandlau, der står bag smykke-virksomheden af samme navn, har nemlig sat sin og manden Dennis’ herskabs-villa i Hellerup nord for København til salg. Det skriver Boliga.

Huset, der ligger på Hartmannsvej, er 189 kvadratmeter stort og på til salg-skiltet står prisen: 11.950.000 kr.

Udbudt til næsten det dobbelte

Sandlau købte villaen i københavnerforstaden i 2006 for 6,8 millioner kr. Og når villaen i dag er udbudt til lige under det dobbelte, skyldes det nok, at ægteparret har renoveret ejendommen helt ned til gulvbrædderne.

Ifølge salgsannoncen er huset sat i stand med moderne, specialfremstillede materialer og respekt for den traditionelle stil fra byggeåret, 1893, skriver Boliga.

Det stemmer meget godt overens med designerens filosofi for smykke-virksomheden. Hvor det traditionelle også kombineres med nye trends i de mange forskellige smykke-designs, som Kronprinsesse Mary blandt andre bærer.

Julie Sandlau har erhvervet sig som selvstændig smykke-designer siden 00’erne, men tidligere har karrierekvinden også skaffet sig smør på brødet som model.

Del din kommentar

Forsiden lige nu