Sofie Linde siger farvel til DR: Hendes nye job er allerede på plads

mandag d. 7. maj 2018 kl: 13. 50 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Rejsen fortsætter på konkurrerende kanal, men emnet bliver det samme.

“Jeg har taget en svær beslutning. Tiden er inde for mig til at tage springet ud i det store freelance-bassin. Efter 10 fantastiske år på DR var det tid til at prøve noget nyt.”

Sådan starter et Instagram-opslag fra den populære Sofie Linde, der de seneste år har været vært på underholdningsprogrammet X Factor. Det slutter dog ikke, kan TV2 afsløre.

For i en pressemeddelelse udsendt nogenlunde samtidig med Lindes egen udmelding bekræfter TV2 nu, at Sofie Linde således også fortsætter på X Factor, der fra 2019 bliver sendt på TV2 efter årevis som DR-element.

TV2-kanalchef, Lotte Lindegaard, er begejstret for at kunne sende X Factor på TV2 med Sofie Linde som vært.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

– Sofie Linde er en stjerne i dansk tv. Hun er i øjenhøjde med seere og brugere, og hun har en naturlighed på skærmen, som er unik. Derfor er det en stor glæde for mig, at Sofie vil fortsætte med at udvikle X Factor på TV2, hvor vi vil sikre danskerne store fælles oplevelser, der skaber involvering og samtale om alt det, vi deler, siger Lotte Lindegaard i pressemeddelelsen.

Sofie Linde, der i øjeblikket er på barsel, ser frem til at fortsætte med programmet.

Joakim Ingversen og Sofie Linde: -Vi er blevet virkelig kedelige

– Jeg elsker at lave X Factor, og jeg glæder mig helt enormt til at lave endnu en sæson. X Factor er den største, sjoveste og mest udfordrende opgave, jeg har haft i min karriere som vært. Ikke to sæsoner har været ens for mig at lave, og den kommende sæson bliver bestemt ingen undtagelse, siger Sofie Linde.

Jeg har taget en svær beslutning. Tiden er inde for mig til at tage springet ud i det store freelance-bassin.Efter 10 fantastiske år på DR var det tid til at prøve noget nyt. TAK til alle jer som har hjulpet mig. Tak til jer, der både har været søde og hårde ved mig. Tak til jer, der smilede på gangen. Tak til jer der altid fortalte jeres ærlige mening. Tak til alle min dejlige kollegaer på DR ♥️♥️

A post shared by S O F I E L I N D E (@sofielinde1) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu