Matador-stjerne har solgt boligen

fredag d. 4. november 2016 kl: 13. 51 Af: Elo Christoffersen

Nu er det endelig lykkedes Matador-stjernen at få solgt sin villa-lejlighed.

Den første mægler havde ikke held med projektet, men efter Matador-stjernen Sonja Oppenhagen lod en anden styre processen, gik det stærkt med bolig-salget.

Hendes villalejlighed i Charlottenlund blev nemlig solgt på bare 15 dage, efter den kom til salg påny. Det skriver Boliga Kendte.

Den endelig pris kendes endnu ikke, da salget ikke er tinglyst, men der er blevet justeret på udbudsprisen undervejs.

Da lejligheden i september entrerede boligmarkedet, var det til en pris på 6.495.000 kr.

Sonja Oppenhagen har store nytårsdrømme

Senere blev den sat ned til 6.250.000 kr., inden den med mæglerskiftet kom ned på 5.995.000 kr. – og her blev den så solgt.

Folkekær skuespiller

Den 110 kvadratmeter store villalejlighed har tre stuer en-suite, hvor en af dem indeholder en svensk kakkelovn.

Der er desuden en kælderetage på 96 kvadratmeter med tre værelser, bryggers og badeværelse, skriver Boliga Kendte.

69-årige Sonja Oppenhagen: -Jeg føler mig stadig ung

Der er en overbo på ejendommens førstesal, men de to boliger har hver deres indgang.

Sonja Oppenhagen er især kendt som Vicki fra ‘Matador’ og som storesøster Rikke i de oprindelige ‘Min søsters børn’-film. Senere har hun spillet med i flere teaterstykker og revyer.

Del din kommentar

Forsiden lige nu