Sort hul bragte Saybia sammen igen

lørdag d. 28. november 2015 kl: 14. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Saybia er i den grad tilbage og kalr til at turnere i Danmark. Foto: Sébastien Wautelet/Wikipedia

Saybia er i den grad tilbage og kalr til at turnere i Danmark. Foto: Sébastien Wautelet/Wikipedia

Sangen Black Hole var et forsøg på at finde ud af, om Søren Huss og Jeppe Langebek Knudsen stadig havde kreativ kemi. Resultatet taler for sig selv – og nu er Saybia klar til Danmarks-turne

Black Hole var sangen, der fik Saybia til at genopstå. Nu udkommer den som single, samtidig med at bandet er vendt hjem fra udlandsturné og starter deres tour i Danmark.

Med singlen Black Hole retter Saybia fokus på en sang, der har fået særlig betydning for bandet: Det var nemlig den første, Søren Huss og Jeppe Langebek Knudsen skrev sangen, da de efter adskillige års pause undersøgte, om der stadig var en fælles kreativ kilde. Det var der.

Black Hole blev klassisk fængende, musikalsk nysgerrig og lyrisk direkte og personlig.

– Det er en ret simpel tekst om at stå ved siden af et menneske, som ikke kan løsrive sig fra et mørke. En kærlig opfordring til at tage ansvar. Den handler ikke om mig, men jeg kender det fra mig selv: Siden jeg var barn, har jeg haft en melankoli i mig, som kan være enormt vanedannende. Et trygt rum at træde ind i. Men man skal være opmærksom på, at man ikke lader det obstruere en masse gode og lyse timer, siger Søren Huss i en pressemeddelelse fra Sony Music.

Saybia: Fra drengeklub til lykkeligt ægteskab

Klassiske sange med på turne

Sammen med en række af Saybias klassiske sange er Black Hole på sætlisten ved den turné, gruppen netop har skudt i gang i Danmark – i kølvandet på en stribe udsolgte shows i udlandet.

– Det er en meget, meget speciel fornemmelse at spille igen. Vi har gjort os umage, og vi har, udover musikken, brugt meget energi på det visuelle til vores koncerter. Det er en ret vild tilstand, hvor publikum ikke ved ikke, hvor vi er, og vi heller ikke helt ved det. Det står meget åbent og vibrerende og kan få lov til at være musik nu og her, og det synes jeg er rigtig spændende, siger Søren Huss om turneen.

Saybia om comeback: Vi er blevet voksne

No Sound From The Outside er Sabias første album i otte år, og det er blevet modtaget med blandt andet fem stjerner fra Gaffa – med en bemærkning om, at den er ventetiden værd.

Saybia blev dannet i Nyborg i 1993 og udgav tre ep’er, inden de debutererede med The Second You Sleep i 2002. Efterfølgende vandt bandet Danish Music Awards i kategorierne Året danske album og Årets danske gruppe, og Søren Huss vandt i kategorien Årets danske sanger. Siden fulgte albummene These Are the Days (2004) og Eyes on the Highway (2007), og gruppen har i dag et samlet albumsalg på mere end 500.000.

Del din kommentar

Forsiden lige nu