Spadespillende rockikon skal skilles

lørdag d. 9. maj 2015 kl: 15. 10 Af: Ritzau Fokus
 
John Frusciante har indspillet i alt fem studiealbum sammen med Red Hot Chili Peppers. Billedet her er fra bandets koncert i Forum i København i 2006.

John Frusciante har indspillet i alt fem studiealbum sammen med Red Hot Chili Peppers. Billedet her er fra bandets koncert i Forum i København i 2006. Foto: Sommer Jan/Polfoto

Tidligere “Red Hot Chili Peppers”-guitarist John Frusciante skal skilles fra sin kone gennem knap fire år.

Halvvejs til syvårskrisen må Red Hot Chili Peppers’ tidligere guitarist John Frusciante se sin kone pakke parrets ægteskab sammen og forlade ham.

Red Hot Chili Peppers får lunkne anmeldelser

Ifølge onlinemagasinet TMZ har Nicole Frusciante nemlig netop indsendt en begæring om skilsmisse fra sin mand gennem knap fire år.

I skilsmissebegæringen, som er indsendt til retten i Los Angeles, har Nicole angivet “ægteskabelige uoverensstemmelser” som begrundelse for bruddet mellem de to musikere.

Derudover angiver hun, at hun søger om ægtefællebidrag og dækning af udgifter til advokat, samt at hun ønsker at droppe Frusciante-navnet og gå tilbage til sit pigenavn Turley.

John Frusciante kan dog glæde sig over én ting: Typiske stridspunkter som forældremyndighed og børnebidrag bliver ikke aktuelle for hans vedkommende, da parret ikke har nogen børn.

John Frusciante giftede sig med Nicole Turley i 2011. Da havde hun allerede succes som trommeslager og forsanger i sit eget eksperimentelle band “Swahili Blonde”.

Red Hot Chili Peppers: Vi er stadig i lære

Det populære rockband “Red Hot Chili Peppers” havde glæde af John Frusciantes guitar-evner, da han spillede sammen med dem fra 1988-1992 og igen fra 1998-2009.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu