Spice Girl indrømmer: -Jeg fortryder mine falske bryster

fredag d. 13. januar 2017 kl: 11. 08 Af: Ritzau Fokus

"Posh Spice" Victoria Beckham ville ønske, hun aldrig havde fået lavet silikonebryster.

Når man som voksen ser tilbage på sit liv, vil man af og til ønske, at man havde mulighed for at give gode råd om livet til sit yngre jeg.

Og det er lige, hvad den tidligere Spice Girl Victoria Beckham har tænkt, da hun skrev et brev til sig selv som teenager, som er udgivet i magasinet britisk Vogue.

Fortryder silikone i brysterne

I brevet skriver “Posh Spice”, at hun især fortryder, at hun valgte at få silikoneimplantater i sine bryster, da hun var yngre.

– Lær at omfavne dine små fejl. Jeg burde muligvis sige, at du ikke skal ændre dine bryster. Alle disse år har jeg fortrudt det – dumt. Et tegn på usikkerhed, skriver Victoria Beckham i brevet til sig selv.

Megastjerne KOMMER til royalt bryllup

Her opfordrer Victoria Beckham i stedet sig selv til at fejre de ting, der gør hende speciel.

Noget, som fortsat er svært Spice Girl’en på 42 år.

– Nyd dig selv en smule mere. Vær mindre opmærksom på din fremtoning. Lær at slappe af. Du kommer til at lave fejl – selvfølgelig gør du det, skriver Victoria Beckham i brevet.

Fik fjernet kunstige bryster igen

Spice Girls-stjernen, der er gift og har fire børn med fodboldspilleren David Beckham, har tidligere indrømmet, at hun fik lavet kunstige bryster for efterfølgende at få dem fjernet igen.

Kryddersild og fodboldhelt fejrer 18 års bryllupsdag

Inden da benægtede popstjernen hårdnakket at have været under kniven.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu