Spice Girl skal skilles efter knap ti års ægteskab

onsdag d. 22. marts 2017 kl: 18. 29 Af: Ritzau Fokus
British actress and singer Melanie Brown also known as Mel B arrives at the Creative Arts Emmys in Los Angeles, California, Mel B, Melanie Brown
Stephen Belanfonte og Melanie Brown giftede sig i juni 2007. Foto: GUS RUELAS/Scanpix (Arkivfoto)

"Scary Spice" vil skilles fra ægtemanden gennem snart ti år, tv-produceren Stephen Belafonte.

Efter flere år med knas i ægteskabet, siger den tidligere Spice Girl-stjerne Melanie Brown nu stop.

Melanie Brown, der er bedre kendt som “Scary Spice” eller Mel B. i den britiske 90’er-popgruppe, vil skilles fra sin ægtemand gennem knap ti år, tv-produceren Stephen Belafonte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stjernesangerinde talte over sig - Spice Girls-piger skal med til britisk bryllup

Separeret i 2016

Netop offentliggjorte dokumenter fra retten i Los Angeles viser, at popsangerinden og ægtemanden allerede blev separeret tilbage i december 2016.

Dokumenterne afslører også, at Melanie Brown ønsker forældremyndigheden over parrets datter, den blot fem år gamle Madison Brown Belafonte.

Hverken Melanie Brown eller Stephen Belafonte har kommenteret offentligt på deres forestående skilsmisse.

Skiltede ikke med separation

Parret har dog heller ikke skiltet med, at deres ægteskab er ved at ende – nærmest tvært imod.

På trods af separationen i december, skrev Melanie Brown så sent som i februar en kærlighedserklæring til Stephen Belafonte på det sociale medie Instagram.

– Vi har været igennem alt, der normalt ville splitte par, og vi er kommet stærkere ud på den anden side. Du elskede mig, før jeg overhovedet vidste, hvordan jeg skulle elske mig selv. Du er min verden, skat, skrev Spice Girls-darlingen i opslaget.

Gift ved hemmeligt bryllup

Melanie Brown og Stephen Belafonte giftede sig ved et hemmeligt bryllup tilbage i 2007 efter kun fem måneder sammen.

Der har tidligere været spekulationer om vold i parrets ægteskab, men det har Spice Girls-stjernen hårdnakket afvist.

Spice Girl vil skilles: -Min mand bedøvede mig

Læs Melanie Browns Instagram-opslag her:

My baby boo @stephenthinks11 we have been through everything that would normally tear couples apart and we have come out on the other side stronger,you loved me before I even new how to really love myself,you are my world honey and let's not forget you are abit of a dickhead too xxxx #tenyearsmarried #fightfortheineyoulove #theysaiditwouldntlast #bitcheswishtheyhadthis #nowtalkaboutme

A post shared by Mel B (@officialmelb) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu