Leth hylder Mader

Blandt andre makkeren Jørgen Leth hylder afdøde Jørn Mader, der er død i en alder af 76 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Jørn Mader er efter længere tids sygdom gået bort i en alder af 76 år.

Og den tidligere Tour de France-kommentator og journalist får meget pæne ord med på vejen fra blandt andre makkeren Jørgen Leth, som han kommenterede Touren med fra 1989 og frem til 2003.

Leth vil huske vennen som en spontan kommentator.

- Herligt

- Nogle gange skulle jeg bare kigge på og tænke "nå for satan, det er helt vildt" og så tage den derfra. Men det var jo herligt - meget udfordrende - og meget morsomt sommetider, synes jeg.

- Han var en meget spontan radiokunstner. Han var stærkest til at fortælle direkte fra billedet ud til seerne, siger Jørgen Leth til TV 2.

Henrik Liniger kommenterede Touren i 12 år for DR Sporten. Han kalder Maders kommentering af det franske løb for "særklasse".

Jørn Mader og Jørgen Leth kommenterede sammen Tour de France fra 1989 til 2003. (Arkivfoto).

- En sand mester

- Men inden var Mader lyden af sport i radioen i 80'erne, hvilket han også beherskede suverænt. En sand mester i kommentatorfaget er gået bort, skriver Henrik Liniger på det sociale medie X.

Morten Stig Christensen var chef for Mader på TV 2, og han kalder Mader for både en "kær ven" og "en nyskabelse", som mange generationer vil huske.

BJARNE RIIS

Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter og vinder af Tour de France 1996.Han er tidligere ejer af det succesrige danske cykelhold, der gik under sponsornavne som Team CSC-Tiscali, Team Saxobank m.fl., senest som Team Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S. Selskabet Riis Cycling A/S blev i december 2013 solgt til den russiske rigmand Oleg Tinkoff. I juni 2016 overtog Riis sponsoratet af det danske kontinentalhold Team Trefor sammen med Lars Seier Christensen. Samme dag fik holdet navnet Team Virtu Pro-Veloconcept. Den 25. maj 2007 afholdt Bjarne Riis et pressemøde, hvor han erkendte, at han bl.a. havde brugt det præstationsfremmende dopingmiddel epo i perioden 1993-1998.

- For mig vil han for evig tid stå som en legende inden for sportskommenteringen. Og sportsjournalistikken i sig selv. Han havde en nærmest musisk måde at udføre sit job på, siger Stig Christensen til TV 2.

- Var virkelig rar

Journalist og radiovært Kristoffer Lind lavede til DR2-programmet "ArtyFarty" i 2020 efter ønske fra Jørgen Leth et indslag, hvor Mader kommenterede en spurt på en teaterscene.

- Det skete efter en god dag med Jørn, som var virkelig rar. Han var også nervøs, men fik støtte af sin søn, som sad med i den tomme sal. Hvil i fred, skriver Lind på X.

Powered by Labrador CMS