Stærkt royalt fremmøde ved mindehøjtidelighed for brandofre

torsdag d. 14. december 2017 kl: 14. 06 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Tre prinser og en enkelt hertuginde var med, da de 71 døde efter Grenfell Towers-branden blev mindet i Sct. Pauls Katedral i London torsdag.

Torsdag den 14. december blev der holdt mindehøjtidelighed for de 71 mennesker, der døde i den voldsomme Grenfell Tower-brand.

Sct. Pauls Katedral dannede ramme om højtideligheden, som trak omkring 1500 mennesker til. Det skriver Independent.

Først og fremmest var der mange pårørende, som deltog – men også fra det britiske parlament var der mange deltagere.

Royale prinser var med

Og så glimrende det engelske kongehus ved at møde talstærkt frem.

Prins Charles, prins Willam, prins Harry og hertuginde Kate tog del i den tunge – men også smukke – begivenhed.

Biskoppen af Kensington, Graham Tomlin, fortalte, at det er hans håb, at mindehøjtideligheden kan være med til at berolige de pårørende.

William og Kates store sejr: Nu kan de juble

– Intet kan fjerne den frygtelige erindringer om den nat, og vi vil heller aldrig glemme de pragtfulde menneskeliv, der er gået tabt, sagde biskoppen blandt andet.

Brand startet i defekt køleskab

Han tilføjede, at ordet “Grenfell” forhåbentlig med tiden vil blive forvandlet til et symbol på en tid, hvor “…vi lærte en ny og bedre måde – og vi lærte at lytte og elske…”.

Efterforskning af højhusbrand i London har sendt politiet på sporet af bedrag og tyveri, lyder det i briefing.

Højhuset Grenfell Tower i Kensington i det vestlige London udbrændte 14. juni, efter at et defekt køleskab havde udløst en brand.

Brandvæsenet kunne ikke forhindre ilden i at brede sig. Nyt isoleringsmateriale på ydersiden viste sig at brænde meget hurtigt.

71 mennesker døde ved branden – og 255 mennesker blev evakueret.

Der var kun en nødudgang

Grenfell blev bygget i 1974 og var 68 meter højt.

I bygningen er 120 lejligheder fordelt over 24 etager, og der boede i runde tal 500 mennesker.

I 2012 viste en undersøgelse af sikkerheden, at brandslukkere i Grenfell Tower ikke var testet i fire år.

I 2016 advarede en borgergruppe om, at der kun var én nødudgang, og at det ville være for lidt, hvis den blev blokeret af en brand.

Tillykke: Prins fejrer fødselsdag i fin stil

I 2017 indtraf katastrofen.

Kilder: Daily Telegraph, BBC, The Guardian.

Del din kommentar

Forsiden lige nu