Stalker er flygtet: Mila Kunis i fare

mandag d. 1. juni 2015 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Mila Kunis var udsat fra stalkerens angreb i sit fitnesscenter, hvor hun måtte flygte og gennem sig bag en bil.

Mila Kunis var udsat fra stalkerens angreb i sit fitnesscenter, hvor hun måtte flygte og gennem sig bag en bil. Foto: Matt Sayles/AP

Myndighederne frygter stalkeren, der har jagtet og brudt ind hos skuespillerinden, efter han er flygtet fra sikret psykiatrisk institution.

Den mand, der to gange er dømt for at stalke skuespillerinden Mila Kunis, er flygtet fra den sikrede psykiatriske institution i Californien, hvor han har været indlagt efter sine domme.

Hollywood-par afslører: Det skal vores baby hedde

Ifølge avisen New York Daily News leder myndighederne efter stalkeren, der foretog en “uledsaget udgang” fra Olive Vista Behavioral Health Center lørdag aften.

Den 30-årige stalker er dømt for at bryde ind hos 31-årige Kunis i West Hollywood og opholde sig i den Golden Globe-nominerede skuespillerindes hjem i to uger.

Ligeledes har stalkeren opsøgt den ukrainskfødte “Black Swan”-stjerne, mens hun trænede i et fitnesscenter, og på dramatisk vis måtte hun flygte ud og gemme sig bag en bil, til sikkerhedsvagter og politiet ankom og fik fat i gerningsmanden.

Kunis har siden frygtet for sin sikkerhed og har fået et tilhold mod stalkeren, der ikke kan holde sig væk fra hende.

Ifølge avisen Los Angeles Times er Mila Kunis blevet informeret om, at stalkeren er flygtet fra den sikrede psykiatriske institution, fortæller en talsmand fra politimyndigheden i Los Angeles, fordi man frygter, at stalkeren vil opsøge hende.

Der er blevet udsendt en efterlysning på manden.

Populært Hollywood-par bliver forældre igen

Mila Kunis blev sammen med skuespillermanden Ashton Kutcher forældre til datteren Wyatt Isabelle i oktober sidste år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu