Stig Rossen synger for sclerose-forskningen

lørdag d. 7. maj 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Stig Rossen synger til fordel for Sclerose-foreninge. Foto: Kennet Havgaard

Stig Rossen synger til fordel for Sclerose-foreninge. Foto: Kennet Havgaard

Den 19. maj går Stig Rossen på scenen på Gram Slot – gratis. Det gør han for at støtte Sclerose-foreningen

Torsdag d. 19. maj går Stig Rossen på scenen på Gram Slot og optræder gratis til fordel for scleroseforeningen. En gruppe syd- og sønderjyder, som arbejder aktivt med fundraising til fordel for scleroseforskningen, står sammen med virksomheden, Easyfood i Kolding, bag arrangementet.

Udover koncerten med Stig Rossen får gæsterne også en gallamiddag og foredrag med den tidligere olympiske mester fra ”guldfireren”, Niels Laulund. Borgmester, H.P. Geil byder velkommen til hele arrangementet og slotsejer, Svend Brodersen vil føre gæsterne sikkert gennem aftenens program som konferencier.

Stig Rossen elsker lydbøger og hader reality-tv

– Stig er ambassadør for Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb, Cykelnerven, hvor man hvert år kører de afgørende etaper i Tour de France til fordel for Scleroseforeningen. Niels Laulund, der også er ambassadør for løbet, har også sagt ja til at komme til Gram den 19. maj. Hans bidrag til denne spændende aften bliver et inspirerende foredrag om at sætte sit mål og nå dem. At Stig og Niels optræder gratis denne aften viser, at deres format rækker langt ud over deres musiske og sportslige formåen, siger Asger Christensen, der er primusmotor for de mange fundraisere, i en pressmeddelelse.

Sclerose-ramte bliver glemt

Ifølge Asger Christensen er sclerose overset i mediebilledet:

– De scleroseramte er både politisk og i mediemæssig sammenhæng en lidt overset gruppe i Danmark. Desværre får flere og flere sclerose. Det er mange unge mennesker, især piger, som rammes at sygdommen. Så der er al mulig grund til at deltage i dette støttearrangement i de historiske rammer på Gram Slot, påpeger Asger Christensen.

Stig Rossen dropper planlagt pause

En af de unge kvinder, der har sclerose, er Betina, som til dagligt arbejder hos Easyfood i Kolding. Hun har besluttet sig for at deltage i velgørenheds-cykelløbet, Cykelnerven, næste år.

Billetprisen på hele gallaaftenen er 898 kroner, og overskuddet går ubeskåret til scleroseforskningen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu