Stig Rossen sang julen ind
Mandag aften sang Stig Rossen julen ind sammen med gæstesolisten Andrea Heick Gadeberg.
Stig Rossen sang julen ind. Han gæstede mandag aften Magion i Grindsted med sin meget populære juleturne.
Det er 22. år i træk at Stig Rossen farter landet rundt for at give koncert og i år er det 30 steder, i øvrigt tredje gang han gæstede Magion med julekoncert.
Gæstesolist
I år havde han Andrea Heick Gadeberg med som gæstesolist. Han spurgte koncertgæsterne om de var i julestemning, og fortalte at han håbede at de gik hjem og kogte klejner bagefter koncerten.
Koncerten varede et par timer, og bød på sange som ”En stjerne skinner i nat”og ”Glade Jul”.
Andrea Heick Gadeberg er 18 år gammel og er datter af Jørgen Heick og Trine Gadeberg ( der blandt andet er kendt som Pyt i julekalenderen: Nissebanden, red.).
Selv har Andrea Heick Gadeberg spillet lillesøster Karla i DR’s julekalender ”Pagten i 2009. Et af numrene som Andrea Heick Gadeberg sang var “Holder øje med dig” originalt sunget af Søs Fenger.
Over 500 personer var med til koncerten.