Kendt sportspar gift

mandag d. 3. juli 2017 kl: 8. 56 Af: Elo Christoffersen

Det kendte sportspar blev lørdag gift.

Stine Jørgensen og Jan Jørgensen er blevet gift.

Brylluppet foregik lørdag, hvor landsholdsspilleren i håndbold, Stine Jørgensen, og tidligere Europamester i badminton, Jan Ø. Jørgensen, blev gift.

Badmintonspiller i superform: Sikrer guld til Danmark

Bryllupsfest på gods

I følge en af parrets venner, badminton-spilleren Hans-Kristian Vittinghus, foregik bryllupsfesten på Sonnerupgård Gods:

– Jeg havde det hyggeligt i går (lørdag, red.) til Jan Ø. Jørgensens bryllup. Dejlige mennesker, dejlig dag. Stort tillykke til Jan og hans kone, Stine, skriver Hans-Kristian Vittinghus på Facebook.

Det fremgår også af Stine Jørgensens Instagram-profil, at hun er blevet gift.

Her deler hun nemlig et billede af brudeparret:

– Af hjertet tak til vores familie og venner for at gøre dagen i går (lørdag, red.) helt fantastisk og uforglemmelig. Vi er lykkelige over at have så mange fantastiske mennesker i vores liv, skriver Stine Jørgensen.

26-årige Stine Jørgensen er anfører på det danske kvindelandshold i håndbold. Fra den kommende sæson spiller hun for HC Odense.

Den 29-årige badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen har gennem årene vundet både EM-guld og VM-bronze.

I følge BT var han sidste år med til at erobre Thomas Cup, som er VM for herrelandshold. Det var første gang, Danmark vandt Thomas Cup.

Af hjertet tak til vores familie og venner for at gøre dagen i går helt fantastisk og uforglemmelig. Vi er lykkelige over at have så mange fantastiske mennesker i vores liv. Igen bare Tak❤️ —————————————————-Og den aller største tak min mand❤️

A post shared by Stine Jørgensen (@stinejorg) on





Del din kommentar

Forsiden lige nu