Stine Kronborg har født

søndag d. 11. december 2016 kl: 12. 14 Af: Elo Christoffersen

Lørdag fødte Stine Kronborg og er nu for første gang blevet mor. Hun sagde "Hej skatter" til en velskabt dreng.

Bodybuilderen 37-årige Stine Kronborg er blevet mor for første gang.

Lørdag fødte hun en søn på Nykøbing Falster Sygehus, skriver Her og Nu.

Stine Kronborg overtog café: Det var ikke gennemtænkt

Fik veer natten til lørdag

Stine Kronborg begyndte at få veer natten til lørdag. I løbet af lørdagen var hun i kontakt med fødeafdelingen flere gange:

– Altså, jeg var nok lidt ‘in denial’, tror jeg. Jeg havde i hvert fald pænt ondt og har ikke sovet – men jeg prøvede alligevel med varmt bad og det hele for at se, om det kunne hjælpe på smerterne, fortæller Stine Kronborg til Her og Nu.

Lørdag morgen måtte bodybuilderen afsted til sygehuset. Her blev det konstateret, at fødslen allerede var i gang.

Det gik dog ikke helt så let. Der måtte ve-stimulerende drop, en sugekop og trussel om kejsersnit inden sønnen blev født.

Berørt Kronborg mindes sin mor: -Du er min inspiration

Velskabt dreng

Det blev en velskabt dreng på 50 centimeter og en vægt på 3600 gram.

Han blev modtaget med et højt ”Hej skatter!”, og den nybagte mor klippede selv navlestrengen, skriver ugebladet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu