Kronborg i pinligt show: Tabte bh’en på scenen

onsdag d. 7. juni 2017 kl: 9. 49 Af: Ritzau Fokus
Stine Kronborg i pinligt show
Den 10. december sidste år ændrede livet sig markant for den danske tv-personlighed Stine Kronborg, der blev mor til en lille søn. Foto: Scanpix (Arkivfoto)

Danser Stine Kronborg tabte ved et uheld sin top, da hun var vært ved en stor poledance-konkurrence.

Normalt er danseren og tv-personligheden Stine Kronborg ikke bleg for at vise sine bryster frem, når hun danser til store show.

Stine Kronborg overtog café: Det var ikke gennemtænkt

For det meste sker det dog med fuldt overlæg og ikke ved et uheld.

Brysterne ville ikke lystre

Men da Stine Kronborg i slutningen af maj var vært for en stor, international poledance-konkurrence, ville brysterne ikke lystre som sædvanligt.

Det resulterede i, at den 38-årige dansers bikini knækkede under et danseshow, og hun ufrivilligt viste sit bare forparti frem for publikum.

Det skriver Stine Kronborg i et nyt blogindlæg på realityportalen.dk.

– I det øjeblik jeg løftede benene, og begge hænder var plantet i gulvet, faldt bh’en pladask ned og blottede mine bryster totalt. Ja, så var der ikke noget at gøre andet end at kaste den ad h… til og bare lade babserne danse frit, skriver den ublufærdige danser.

Reddede sit show

Heldigvis fik Stine Kronborg reddet sit show på en så overbevisende måde, at mange blandt publikum troede, at brystkikset var en planlagt del af opvisningen.

Dansen blev foreviget af en fotograf og endte efterfølgende på Facebook.

Senere er videoen dog blevet fjernet – og det gør bestemt ikke noget for Stine Kronborg.

Hun har nemlig blandede følelser i forhold til at vise sine bryster frem, efter at hun i december blev mor til sønnen Leo Columbus.

– Uanset hvor vant til det jeg er, er det altså anderledes at vise dem frem på en sexet måde, nu hvor de er blevet til et serviceorgan for min babydreng, skriver Stine Kronborg i indlægget.

Berørt Kronborg mindes sin mor: -Du er min inspiration

Læs hele Stine Kronborgs blogindlæg her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu