Stjerne-DJ: -Det var en svær beslutning

torsdag d. 7. april 2016 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus

Den verdensberømte DJ Avicii måtte træffe sit livs sværeste valg, da han skulle stoppe sin karriere som musiker.

Avicii har ikke haft let ved at beslutte, at han ikke længere skal optræde på scenen som DJ.

Avicii har ikke haft let ved at beslutte, at han ikke længere skal optræde på scenen som DJ. Foto: Amy Sussman/AMY SUSSMAN/INVISION/AP

For blot få uger siden kunne Aviciis fans læse den nedslående nyhed om, at den verdenskendte DJ har valgt at stoppe sin karriere som musiker, så snart hans igangværende turné er overstået.

I et nyt interview med det amerikanske medie The Hollywood Reporter forklarer Avicii, hvis borgerlige navn er Tim Bergling, at det langt fra var nemt at skulle trække stikket.

Millioner hyldede hans musik - kun en beskeden skare siger farvel

– At stoppe min karriere var helt klart det sværeste valg, jeg har truffet i mit liv. Men jeg har det godt med beslutningen. Jeg har ikke følt mig tilpas i lang tid, fortæller Avicii til The Hollywood Reporter.

Selv om han stadig kan spille udsolgte stadionkoncerter over hele verden, har “Wake Me Up”-hitmageren en helt speciel grund til at stoppe musikkarrieren.

Den svenske DJ har nemlig lidt af flere helbredsproblemer, der blandt andet var årsagen til, at han i 2014 måtte aflyse flere af sine koncerter.

– Jeg blev nødt til at stoppe på grund af mit helbred. Det er bare ikke mig at skulle stå på en scene. Problemet var dog hverken musikken eller koncerterne, men alt andet det andet ved at være kunstner. Det føltes ikke naturligt for mig, siger Avicii til The Hollywood Reporter.

Avicii efterlod sig 200 sange, der ikke var udgivet

Den 26-årige DJ vil dog ikke lægge musikken helt på hylden. Avicii vil fortsat arbejde på sit nye album, der ifølge artisten stadig kræver en del arbejde, før det er klar til at blive udgivet.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu