Stjerne dropper Twitter efter kropshetz

torsdag d. 1. oktober 2015 kl: 9. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Lena Dunham får andre til at skrive sine tweets, så hun ikke klikker ind på sin profil.

Lena Dunham får andre til at skrive sine tweets, så hun ikke klikker ind på sin profil. Foto: Dan Steinberg/DAN STEINBERG/INVISION/AP

“Girls”-skuespillerinden Lena Dunham har droppet Twitter, efter det glødede over med nedladende kommentarer om hendes krop.

Et simpelt billede har sagt mere end tusind ord for skuespillerinden Lena Dunham.

Den 29-årige “Girls”-stjerne lagde for en uges tid siden et svedigt foto op iført sports-bh og sin kærestes boxershorts og fortalte om at prioritere tid til sig selv for at være mere til stede, og det fik de sociale medier Instagram og Twitter til at fyre nedværdigende kommentarer af om hendes vægt.

Girls-skuespiller er færdig med at undskylde

Det verbale overfald har haft alvorlige konsekvenser for Dunham, der ikke længere tjekker sin Twitter for at beskytte sig selv mod de modbydelige såkaldte haters, fortæller hun i et podcast-interview med programmet “Re/code Decode” ifølge The Hollywood Reporter.

– Jeg klikker ikke ind på Twitter mere. Jeg tweeter stadig, men jeg får nogle andre til at skrive det for mig, siger den BAFTA- og Golden Globe-vindende stjerne og tilføjer, at hun ikke engang kender passwordet til sin profil.

– Folk skrev nærmest, at jeg skulle stenes, og den slags ord skal aldrig nogensinde rettes mod nogen som helst, understreger hun.

– Jeg sætter virkelig pris på, at folk overhoved gider at følge mig, så derfor vil jeg ikke droppe mediet helt, men helt ærligt så er det ikke sundt for mig at gå derind, siger Dunham, der stadig selv er aktiv på billeddelingsmediet Instagram.

– Jeg havde bare min kærestes boxershorts på, og det udviklede sig til den mest rabiate og ulækre debat om kvinders kroppe, og lige pludseligt blev mine sociale medie-profiler et opholdssted for kvindehadere, siger Dunham, der har 2,7 millioner følgere på Twitter og to millioner på Instagram.

Girls-skuespiller har mistet livet i biluheld

TBH this was a rough week. It felt like my body, my hormones, my general sense of well-being were betraying me. I wanted to crumple into a pile or hide like a sweatshirt in the lost and found. And I felt as though there wasn’t a way to ask for the space and time I needed without hurting someone else. What a shitty feeling, but isn’t that the reality for so many of us? I am certainly no self-help guru but here is what I know tonight: when you take the time and space you need, kindly and responsibly, you’re suddenly available to the people you love in a whole new way. There is no other answer (except Calvins… Nothing gets between us.)

Et billede slået op af Lena Dunham (@lenadunham) den

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu