Stjerneforfatter fortsætter filmrækken

fredag d. 29. august 2014 kl: 10. 36 Af: Ritzau Fokus
 
Tom Hanks fortsætter i rollen som Robert Langdon.

Tom Hanks fortsætter i rollen som Robert Langdon. Foto: Tonya Wise/TONYA WISE/INVISION/AP

Dan Browns fjerde bog i rækken om professoren “Robert Langdon” bliver nu filmatiseret.

Få forfattere har haft så stor succes på verdensplan de seneste år som amerikanske Dan Brown, der har solgt sine bøger i millioner af eksemplarer verden over. I 2006 kom den første filmatisering af serien om den symbol- og kunstinteresserede professor Robert Langdon ud. Og nu er fjerde film, “Inferno”, allerede på trapperne, skriver Deadline.

Tom Hanks giver journalister i Det Hvide Hus kaffemaskine

Ligesom i de foregående film bliver det endnu engang filmstjernen Tom Hanks, der skal spille over for Audrey Tautou i hovedrollen som den eventyrlystne professor.

Men det er ikke kun Tom Hanks, der som en af de bærende kræfter i filmene fortsætter. Også Instruktøren Ron Howard vil endnu engang være instruktøren, der skal forme Dan Browns spændingscocktail til film.

Historien foregår denne gang i Italien og tager udgangspunkt i Dantes skelsættende litterære værk “Den guddommelige komedie”.

“Inferno” udkom som bog i 2013. Forud for fireren i serien er “Da Vinci Mysteriet”, “Engle og Dæmoner” og “Det Forsvundne Tegn”.

Tom Hanks: -Det er hårdt at forblive gift

Ifølge Sony, der ejer filmrettighederne, vil “Inferno” kunne ses i biografen til december 2015.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu