Stjerneparade på slottet: Sådan fejrede Caroline Flemming 40 års fødselsdag

søndag d. 20. september 2015 kl: 20. 00 Af: Ritzau Fokus
 

“Danmarks næste topmodel”-dommerne Uffe Buchard og Jesper Thomsen var blandt gæsterne, da tv-baronessen i weekenden fejrede sin 40-års fødselsdag. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Der var dømt glitter og glamour, da tv-baronessen fejrede sin 40-års fødselsdag på Valdemars Slot.

Der blev hverken sparet på dekorationer, festlige outfits eller kendisser på gæstelisten, da tv-baronessen Caroline Fleming i weekenden fejrede sin 40-års fødselsdag på Valdemars Slot.

Ved et udendørs krebsegilde fredag kunne blandt andre Caroline Flemings tidligere kolleger, fra hendes tid som vært på tv-programmet “Danmarks næste topmodel”, hygge sig ved bordet.

Uffe Buchard, Jesper Thomsen, Jaqueline Friis-Mikkelsen var samlet og også modedronningen Eva Kruse havde taget plads ved bordet på et billede stjerneproduceren Remee har lagt op på Instagram. Modellen Oliver Bjerrehuus var også blandt gæsterne ved det svenske krebsegilde.

Lørdag blev festlighederne skruet en tak i vejret, da den tidligere baronesse bød inden for til gallamiddag på Valdemars Slot. Der var eventyrtema på menuen, og Caroline Fleming selv var trukket i alfevinger og et perlebesat diadem.

– To prinsesser på slottet. Tillykke med de 40 år Caroline, skrev Remee til et billede på Instagram, hvor Caroline Fleming holder hans nyfødte datter.

Dansk eks-baronesse bliver tv-stjerne i USA

Også Remees kæreste og mor til deres lille datter, modellen Mathilde Gøhler, var trukket i en lang sort blondekjole for at deltage i festlighederne. Kendisparrets få uger gamle datter har altså fået en ganske glamourøs start på selskabslivet.

Forkælet: Caroline og Bendtners søn er helt ustyrlig

Blandt glitterkjoler, kostumer og englevinger kunne de mange festklædte gæster nyde festen i de overdådige omgivelser i festsalen på Valdemars Slot.

Se stjernerne til krebsegilde her:

Caroline's Swedish BBQ welcome last Night 🎉 #carolines40th

A photo posted by Remee S. Jackman (@remeejackman) on



Og gallafesten her:

The most beautiful place ⭐️ #carolines40th #love #celebration

A photo posted by Mathilde Gøhler (@mathildegoehler) on



Se Caroline Fleming gøre sig klar her:

A girls gotta do what a girls gotta do… ❤️ @mettethorsgaard forty minutes to the Big Bang #valdemarsslot #carolines40th

A photo posted by Caroline Fleming (official) (@carolineflemingofficial) on



Baronessens outfit her:

2 Princess's at the castle 👑 Happy 40th Caroline ❤️ #carolines40th

A photo posted by Remee S. Jackman (@remeejackman) on



Og Mathilde Gøhlers her:

Beautiful celebration of @carolineflemingofficial 👸🏼💋❤️ #carolines40th wearing the most gorgeous dress from @elsaadamshandmade ❤️

A photo posted by Mathilde Gøhler (@mathildegoehler) on



/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu