Stjernerne hylder DiCaprio efter første Oscar

mandag d. 29. februar 2016 kl: 8. 09 Af: Ritzau Fokus

Der er stor ros til Leonardo DiCaprio fra resten af Hollywood, efter at stjernen ved årets Oscar-uddeling vandt sin første pris.

Leonardo DiCaprio med sin første Oscar-statuette.

Leonardo DiCaprio med sin første Oscar-statuette. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP

Stjernerne står i kø for at ønske Leonardo DiCaprio tillykke med hans første OScar

Han har været nomineret et hav af gange, men ved årets Oscar-uddeling lykkedes det endelig Leonardo DiCaprio at hive en af de eftertragtede Oscar-statuetter med hjem.

Og det er noget, som skaber glæde blandt alverdens kendisser.

Tre film kæmper om at blive dansk Oscar-kandidat

Rapperen Kanye West skrev umiddelbart efter annonceringen på Twitter:

– Endelig! Vores mand! Vi er så glade på dine vegne, Leo.

Mens den amerikanske skuespillerinde Juliette Lewis, der blandt andet er kendt fra sin rolle i filmen “Natural Born Killers”, også brugte det sociale medie Twitter til at hylde “The Revenant”-stjernen.

– Så glad for at se Leo vinde, og at han bruger det som en platform til at tale om klimaforandringer og de ting, der virkelig betyder noget. Tillykke min ven, skriver skuespillerinden.

Ros fra Danmark

Sangeren Ronan Keating er også jublende glad over, at Leonardo DiCaprio endelig går hjem med en statuette.

– Tillykke til Leonardo DiCaprio for hans første Oscar, ikke kun for “The Revenant” men for hvad han har givet os i hele sin karriere, skriver Ronan Keating på Twitter og tilføjer hastagget “detvarpåtide.

Også danske Caroline Wozniacki har ros til Titanic-stjernen.

– Så glad på vegne af Leonardo DiCaprio. Efter at have ventet så længe kan han tale, så længe han vil, skriver tennis-darlingen på Twitter efterfulgt af hashtagget “kendiscrush.

Leonardo DiCaprio vandt en Oscar for sin rolle i filmen “The Revenant”.

Se nogle af stjernernes tweets her:

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu