Stor TRAGEDIE: Skistjerne kørte sig selv ihjel

tirsdag d. 14. november 2017 kl: 9. 20 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Med en hastighed på op imod 130 kilometer i timen mistede en fransk verdensstjerne mandag livet på et canadisk skisportssted. David Poisson havde en VM-bronzemedalje med i bagagen.

Den alpine skiløber David Poisson døde mandag den 13. november i en forfærdelig ulykke på pisten.

Det skriver det lokale canadiske nyhedssite WHTC.

Ifølge sitet skete ulykken, mens David Poisson var i gang med at træne på skisportsstedet Nakiska, der ligger vest for Calgary i det vestlige Canada.

David Cassidy er død

Det har det franske skiforbund erklæret i en pressemeddelelse, som blev sendt ud mandag aften.

Har vundet VM-medalje

David Poisson, der blev 35 år, vandt bronze i disciplinen downhill ved verdensmesterskabet i 2013, der foregik i Østrig.

Franskmanden deltog ved OL både i 2010 i Canada og i 2014 i Rusland.

Både i den særlige Super-G-discipling og i downhill.

Hans bedste placering ved OL var en syvendeplads ved 2010-legene.

En specialist i høj fart

Han betegnes som en stor specialist i skiløb ved høje hastigheder – som netop er præcis det, downhill handler om.

Her kommer hastighederne ofte op omkring de 130 kilometer i timen – så det er med andre ord vigtigt at holde fokus.

Om det specifikt handler om høj fart – eller om den yderst erfarne David Poisson har været ramt en forhindring eller andet, det er endnu ikke klarlagt.

Årsagen er ikke kendt

Det franske skiforbund har meddelt, at man forhåbentlig får mulighed for at komme med flere detaljer i sagen snarest.

Det Internationale Skiforbund har i forbindelse med det tragiske dødsfald kommet med følgende erklæring:

– Vi sender vores dybest kondolence over for holdkammerater, venner og nære relationer til David Poisson.

Her oplyses det også, at ulykken skete i forbindelse med et styrt – men altså ikke, hvad der konkret forårsagede styrtet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu