Stort tillykke: Prinsesse Isabella fylder ni år

torsdag d. 21. april 2016 kl: 6. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Torsdag den 21. april kan prinsesse Isabella fejre sin ni års fødselsdag

Den 21. april 2007 kom den lille prinsesse Isabella til verden. Hun blev født på Rigshospitalet.

Dengang skrev kongehuset:

Det blev en Prinsesse

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har lørdag den 21. april 2007 klokken 16.02 på Rigshospitalet født en velskabt datter.

Vægt: 3350 gr., længde: 50 cm.

Mor og barn har det godt.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var til stede under hele forløbet på Rigshospitalet.

Prinsessen havde sin første officielle opgave i sommeren 2015, da hun i juni døbte Samsøs nye færge.

Den tredje i arvefølgen

Den 1. juli 2007 blev prinsessen døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, og hun er officielt prinsesse til Danmark og komtesse af Montpezat. Som faddere stod dronning Mathilde af Belgien, prinsesse Alexia af Grækenland og Danmark, dr. Nadine Johnston, overlæge, dr. med. Christian Buchwald, direktør, major Peter Heering og hofjægermesterinde Marie Louise Skeel.

Se de søde billeder: Danske prinser og prinsessers første skoledag

Navnet Isabella er en form af navnet Elizabeth – som hendes mor kronprinsesse Mary også hedder. Henriette var Isabellas mormor og Ingrid var navnet på hendes oldemor, dronning Ingrid. Margrethe har prinsessen fået efter sin farmor, dronning Margrethe.

De royales mange navne: Opkaldt efter venner og familie

Prinsesse Isabella indgår i arvefølgen til tronen efter Prins Christian og er dermed nummer tre i den danske tronfølge – hun er desuden nummer 324 i den britiske tronfølge. Hun var desuden den første danske prinsesse, der blev født siden hendes moster dronning Anne-Maries fødsel i 1946

Den 13. august 2013 startede Isabella i 0. klasse på Tranegårdsskolen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu