Supermodel stråler: -Jeg er blevet mor

lørdag d. 13. august 2016 kl: 14. 04 Af: Ritzau Fokus
ISRAEL-PEOPLE-CULTURE-FASHION-FILES
Bar Refaeli er blevet mor for første gang. Foto: DANI POZO/Scanpix (Arkivfoto)

Victoria's Secret-stjernen Bar Refaeli har sammen med forretningsmanden Adi Ezra fået datteren Liv.

Sensommeren byder på babylykke og bleskift for Bar Refaeli. Den 31-årige supermodel, der er kendt for at spankulere rundt i edderdyrt undertøj for lingerigiganten Victoria’s Secret, er nemlig blevet mor for første gang.

Verdenskendt supermodel skal være mor

Det bekræfter hendes repræsentant over for mediet US Weekly og tilføjer, at den lille pige kom til verdenen i Tel Aviv i Israel onsdag den 10. august og har fået navnet Liv.

Den stolte, nybagte far til lille Liv er Refaelis mand, den israelske forretningsmand Adi Ezra, som hun giftede sig med ved et efterårsbryllup sidste september.

Tre måneder efter at parret havde sagt ja til hinanden, annoncerede Refaeli på Instagram, at hun var gravid, og nu er lille Liv endelig kommet til verdenen.

En anelse utålmodig

Den israelskfødte supermodel var ellers ved at blive en anelse utålmodig i starten af august.

På Instagram delte hun et billede, hvor hun lå på en oppustelig luftmadras i en pool og havde en klar opfordring til lillepigen:

– Du kan godt komme ud nu. Jeg er klar. Og tung, lød det fra supermodellen, der tidligere har dannet par med stjerneskuespilleren Leonardo DiCaprio.

Se billederne: De 10 smukkeste kvinder med fregner

Se billedet her:

You can come out now .. I'm ready. And heavy.

A photo posted by Bar Refaeli (@barrefaeli) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu