Superstjerne er blevet far til trillinger

tirsdag d. 31. januar 2017 kl: 16. 24 Af: Ritzau Fokus
20170131151156480_org
Pharrell Williams og hans kone, Helen Lasichanh, har fået trillinger. Foto: Scanpix/Chris Delmas

Den populære musiker Pharrell Williams har fået trillinger med sin kone, Helen Lasichanh.

I 2013 kunne man ikke undgå at høre Pharrell Williams i radioen, om det så var hans egen hitsucces “Happy” eller som vokal på Daft Punks “Get Lucky”.

Og den amerikanske rapper har i den grad været heldig.

Far til trillinger

Han kan nemlig nu kalde sig far til trillinger.

Det bekræfter en talsperson for Pharrell Williams overfor Vanity Fair.

Hitduo kræver ny vurdering af plagiatdom

Talspersonen afviser i samme ombæring at kommentere på hverken navnene eller kønnene på de tre små spædbørn.

Pharrell Williams og hans kone, Helen Lasichanh, har allerede en søn på otte, der hedder Rocket.

– På samme måde som indianerne opkaldte deres børn efter en kraft eller dyr eller element, opkaldte vi ham efter en menneskeskabt maskine, som går op – en menneskeskabt maskine, som skyder til vejrs, har 43-årige Pharrell Williams tidligere sagt til tv-værtinden Oprah om det specielle valg af navn.

Nu er det altså hele tre små tumlinger, som forældreparret skal finde på navne til.

Viste babybule frem i september

I september viste den vordende mor stolt sin voksende babybule frem til en Chanel-fest i Los Angeles.

Men på det tidspunkt var der ingen, der vidste, at der lå hele tre små guldklumper i den svulmende mave.

Pharrell Williams giver koncert i Tivoli

Pharrell Williams og Helen Lasichanh har været gift siden 2013.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu